![\"thumbnail_image1](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image1.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\nToget stod allerede og ventede p\u00e5 os p\u00e5 perronen, men som \u00e6gte guldbajerentusiaster vidste vi selvf\u00f8lgelig, at man ikke bare s\u00e6tter sig ind i toget uden at skyde turen i gang med en velkomstbajer. Tomme havde som altid t\u00e6nkt fremad og sl\u00e6bt tasken med, der \u2013 naturligvis \u2013 var fyldt til randen med kolde guldbajere. Vi grinte, sk\u00e5lede og n\u00f8d den f\u00f8rste gyldne drik i den stille morgenluft, mens vi snakkede om alle de bodegaer, vi skulle bes\u00f8ge, og de r\u00f8verhistorier, vi ville komme hjem med. Det var tydeligt, at vi alle tr\u00e6ngte til denne tur \u2013 og det var som om hele klub\u00e5nden v\u00e5gnede til live med den f\u00f8rste slurk. <\/p>\n\n\n\n Efter d\u00e5sen var tom, pakkede vi sammen og bev\u00e6gede os mod toget. Vi fandt hurtigt den vogn, vi skulle v\u00e6re i, og spottede vores pladser. Og som traditionen foreskriver, s\u00e5 kan man da ikke starte en togtur uden at knappe en ny op.<\/p>\n\n\n\n Den velkendte klikk-lyd fra d\u00e5sen, der blev \u00e5bnet, l\u00f8d som musik i vores \u00f8rer.<\/em><\/p>\n\n\n\n De andre passagerer kiggede noget m\u00e5bende p\u00e5 os, og vi kunne godt m\u00e6rke, at ikke alle forstod charmen ved en tidlig guldbajer. Nogle rystede p\u00e5 hovedet, mens andre sm\u00e5grinede over vores morgenhum\u00f8r. Men vi lod os ikke g\u00e5 p\u00e5 \u2013 vi var i gang med at skabe minder, og vi var kun lige begyndt. Toget satte i gang med et bl\u00f8dt ryk, og vi l\u00e6nede os tilbage i s\u00e6derne. Snakken gik livligt. Turen havde v\u00e6ret l\u00e6nge undervejs, og vi havde gl\u00e6det os som sm\u00e5 b\u00f8rn til juleaften. Vi vidste, at turen til K\u00f8benhavn ville tage omkring 3-4 timer, men det bekymrede os ikke. Vi var jo i godt selskab \u2013 og med Tommes magiske taske fyldt med guldbajere var vi sikre p\u00e5, at vi i hvert fald ikke ville blive t\u00f8rsige undervejs. Som promillen langsomt steg, gjorde hum\u00f8ret det samme. Vi grinte h\u00f8jere, snakkede h\u00f8jere, og det var ikke til at tage fejl af, at vi m\u00e5ske var en anelse h\u00f8jr\u00f8stede i toget. Et par af de andre passagerer kastede lange blikke over mod os, men vi tog det som et kompliment \u2013 Guldbajerklubben havde aldrig v\u00e6ret kendt for at v\u00e6re stille. Det tog faktisk ikke lang tid, f\u00f8r den f\u00f8rste affaldspose allerede var godt fyldt med tomme d\u00e5ser. Det gik st\u00e6rkt, men vi s\u00f8rgede selvf\u00f8lgelig for at rydde op efter os. Rejsetiden f\u00f8ltes ogs\u00e5 som om den fl\u00f8j afsted. Vi var godt i gang, og vi vidste, at det her ville blive en tur, vi ville huske l\u00e6nge. Mens toget susede gennem det danske landskab, fyldt med marker og sm\u00e5 stationsbyer, var stemningen helt i top. Vi sad spredt ved vores pladser i det \u00e5bne vognafsnit, hvor snakken gik lystigt p\u00e5 tv\u00e6rs af bordet. Med hver kilometer vi n\u00e6rmede os K\u00f8benhavn, blev grinene h\u00f8jere og stemningen mere l\u00f8ssluppen.<\/p>\n\n\n\n Inden vi n\u00e5ede at blinke, l\u00f8d den velkendte stemme over h\u00f8jtaleranl\u00e6gget: Det gav et gib i os alle. Pludselig gik det op for os, at eventyret for alvor skulle begynde nu. Vi kunne h\u00f8re hyl fra andre tog, der bremsede ind, og K\u00f8benhavn summede af liv og aktivitet. Pendlere, turister, backpackere \u2013 alle smeltede sammen i den pulserende storbyatmosf\u00e6re. Vi pakkede hurtigt vores tasker v\u00e6k og gik m\u00e5lrettet ud af toget. Hum\u00f8ret var h\u00f8jt, og vi kunne bestemt ogs\u00e5 m\u00e6rke, at promillen havde sneget sig op p\u00e5 et solidt niveau. Vi tog rulletrapperne op mod hovedbaneg\u00e5rdens travle hjerte. Overalt summede det af mennesker, der m\u00e5lrettet bev\u00e6gede sig mod deres destinationer. Forretninger, spisesteder og kiosker blinkede med deres farverige skilte, og duften af kaffe og takeaway fyldte luften.<\/p>\n\n\n\n Midt i mylderet kom Tomme med en id\u00e9: “Skal vi ikke bare bestille Metro-billetter til hele turen, s\u00e5 slipper vi for at b\u00f8vle senere?”<\/em> Efter at have g\u00e5et et stykke tid begyndte regnen s\u00e5 sm\u00e5t at l\u00e6gge sig. Vi var gennembl\u00f8dte fra top til t\u00e5, men det kunne ikke trykke stemningen. Vi grinede over, hvordan vi lignede druknede mus, mens vi fortsatte l\u00e6ngere ned ad Istedgade. Vi passerede lukkede natklubber med slidte plakater af letp\u00e5kl\u00e6dte kvinder. Byens mere r\u00e5 sider viste sig, men vi trak bare p\u00e5 skuldrene. Det var alt sammen en del af eventyret. L\u00e6ngere nede ad gaden dukkede en bl\u00e5malet bygning op i horisonten. Chili tjekkede mobilen og nikkede: “Det der\u2026 det er ‘Det lille \u00d8resunde’. Et vaske\u00e6gte brunt v\u00e6rtshus.”<\/em> Ved baren sad kun en enkelt mand og r\u00f8g, mens han f\u00f8rte en stille samtale med krov\u00e6rten. Stemningen var rolig, n\u00e6sten famili\u00e6r, og vi f\u00f8lte os straks velkomne. Vi fandt et ledigt bord t\u00e6t p\u00e5 baren, og Tomme var hurtig til at g\u00e5 op til baren og bestille tre gyldne damer. \u00d8llene blev serveret med et smil og et nik fra krov\u00e6rten., Vi slog os ned, klar til at nyde \u00f8jeblikket. <\/p>\n\n\n\n Vi var i h\u00f8jt hum\u00f8r, og som \u00f8llet gled ned, kom vi i snak med krov\u00e6rten. Snakken gik let, og vi fortalte, at vi var en lille uformel klub \u2013 Guldbajerklubben<\/strong> \u2013 med missionen om at bes\u00f8ge og anmelde de brune v\u00e6rtshuse rundt omkring i landet. V\u00e6rten lo og virkede oprigtigt underholdt. Da Tomme n\u00e6vnte, at han havde medbragt nogle af vores specialdesignede Guldbajer-klisterm\u00e6rker<\/strong>, lyste krov\u00e6rten op. “S\u00e5dan \u00e9n skal da op p\u00e5 v\u00e6ggen her,”<\/em> sagde han og pegede p\u00e5 en ledig plads mellem to gamle \u00f8l plakater. Tomme gik straks i gang, men idet han fik klisterm\u00e6rket sat op, l\u00f8d et rungende grin fra baren. Da vi havde drukket den sidste t\u00e5r af vores \u00f8l, blev vi enige om, at turen m\u00e5tte g\u00e5 videre. Krov\u00e6rten, fortalte, at der ikke langt derfra l\u00e5 et andet brunt v\u00e6rtshus. Det hed Grusgraven<\/strong>. Han fulgte os venligt ud p\u00e5 gaden og pegede med en ru h\u00e5nd ned mod Matt\u00e6usgaden. Vores skridt var lette, hum\u00f8ret h\u00f8jt, vi tog en guldbajer frem fra tasken. Den blev \u00e5bnet med et velkendt klik, og skummet stod som en hilsen til det k\u00f8benhavnske for\u00e5r. P\u00e5 vejen passerede vi Tove Ditlevsen Skolen. D\u00f8rene stod p\u00e5 vid gab, og b\u00f8rn str\u00f8mmede ud med tasker og latter i h\u00e6lene. Weekendens frihed glimtede i deres \u00f8jne. Da vi n\u00e5ede Enghavevej, var stemningen n\u00e6sten festlig. Solen skinnede svagt ned mellem bygningerne, og vi kunne m\u00e6rke, at hum\u00f8ret steg i takt med skridtene. Endelig stod vi foran Grusgraven<\/strong>. facaden bar pr\u00e6g af mange \u00e5rs slid, men det gjorde kun stedet mere indbydende. Vi skubbede d\u00f8ren op og blev m\u00f8dt af duften af \u00f8l og r\u00f8g , der blandede sig i en genkendelig summen.<\/p>\n\n\n\n Grusgraven<\/strong>, Et klassisk v\u00e6rtshus med m\u00f8rke tr\u00e6paneler og en \u00e6ldre krov\u00e6rt. Da vi tr\u00e5dte ind, l\u00f8d det karakteristiske klirr fra \u00f8lglas og d\u00e6mpet samtale. Et par stamg\u00e6ster sad i baren og nikkede venligt, som om de kendte os, eller m\u00e5ske bare respekterede, at vi s\u00f8gte det samme som dem. Vi fandt et bord t\u00e6t ved vinduet og fik hver en guld \u00f8l. Da vi havde drukket ud, bev\u00e6gede vi os ud i solen igen, og p\u00e5 vejen tilbage mod Matt\u00e6usgaden knappede vi endnu en guldbajer op. Byen summede omkring os \u2013 cykler, samtaler, duften af nybagt br\u00f8d fra et bageri. Livet levede lige d\u00e9r, i gaden. Ved Tove Ditlevsen Skolen s\u00e5 vi nogle b\u00e6nke i en lille park. Solen var lun, og der var mennesker overalt \u2013 Vi satte os og n\u00f8d stemningen, lod verden glide forbi. Tomme kiggede sig omkring og mumlede: “Jeg skal virkelig pisse\u2026” <\/em>og smuttede hen bag en busk. Chili rejste sig straks og sagde: “Det skal jeg ogs\u00e5,” <\/em>og gik uden t\u00f8ven hen til det n\u00e6rmeste tr\u00e6 \u2013 desv\u00e6rre \u00e9t, der stod lige ud til gaden.<\/p>\n\n\n\n “Hvad laver du?”<\/em> r\u00e5bte Mygge og rejste sig halvt op. “Der kan du da ikke pisse!”<\/em><\/p>\n\n\n\n Men det var for sent. En familie kom forbi i samme \u00f8jeblik og stoppede op. B\u00f8rnene gloede, moren gispede, og faren rystede opgivende p\u00e5 hovedet. Chili? Han stod helt rolig, lod som ingenting, og kiggede op mod solen som om han blot n\u00f8d varmen. Vi blev siddende lidt endnu og n\u00f8d de sidste slurke af vores \u00f8l, mens solens sk\u00e6r dansede over brostenene. Stemningen var let, og byens summen blev som et bagt\u00e6ppe til vores snak. Snart blev vi enige om, at det var tid til n\u00e6ste stop \u2013 et nyt v\u00e6rtshus m\u00e5tte findes. Vi rejste os og fortsatte op ad Matt\u00e6usgaden, Da vi passerede Sct. Matt\u00e6uskirken, lod vi blikket glide op over dens t\u00e5rn, som stod rankt mod den bl\u00e5 himmel. Da vi drejede ind p\u00e5 Valdemarsgade, blev gaden smallere, mere lokal \u2013 en slags pause midt i Vesterbros liv. Lidt l\u00e6ngere nede fik vi \u00f8je p\u00e5 nogle gr\u00f8nne skilte, der var monteret direkte p\u00e5 facaden af en bygning, hvis v\u00e6gge var malet i samme dybe, gr\u00f8nne farve. Det hele stod skarpt i solen, og de hvide bogstaver p\u00e5 skiltet l\u00e6ste: “Caf\u00e9 Erik”<\/strong>. Men det var ikke kun navnet, der fangede os \u2013 skiltet var prydet med to krydsede billardstokke og en r\u00f8d kugle i midten. Der var ingen tvivl: Her kunne man ikke bare f\u00e5 en \u00f8l, men m\u00e5ske ogs\u00e5 tage et spil. Facaden havde patina \u2013 ikke slidt, bare \u00e6rlig. Den gr\u00f8nne farve gav stedet karakter, som om det ikke beh\u00f8vede g\u00f8re sig til. Her var der blevet drukket bajere i b\u00e5de modgang og medgang. Her var et v\u00e6rtshus, som kendte sit publikum.<\/p>\n\n\n\n “Den ser lovende ud,”<\/em> sagde Mygge med et nik. “Caf\u00e9 Erik\u2026 det lyder hjemmeligt.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Caf\u00e9 Erik havde sj\u00e6l. Ikke det polerede slags, men den \u00e6gte, der sidder i v\u00e6ggene og mellem rillerne i det m\u00f8rke tr\u00e6gulv. M\u00f8blementet var simpelt og slidst\u00e6rkt \u2013 m\u00f8rke tr\u00e6borde med tydelige m\u00e6rker efter mange \u00e5rs samtaler og spildte dr\u00e5ber. Over os hang metalgyldne lamper, der kastede et varmt sk\u00e6r ud i lokalet. V\u00e6ggene var prydet med kendte \u00f8lplakater \u2013 Tuborg-reklamer fra 70’erne, en gammel Gr\u00f8n Tuborg-dame og et Carlsberg-skilt med patina. Vi fandt et lille bord t\u00e6t ved vinduet, hvor vi kunne f\u00f8lge med i gadens stille bev\u00e6gelser. Tomme gik op til baren og kom tilbage med tre gyldne damer \u2013 kolde flasker med dug p\u00e5, lige som vi kan lide dem. Vi sk\u00e5lede, og latteren sad l\u00f8st. Promillen var efterh\u00e5nden h\u00f8j, men stemningen endnu h\u00f8jere.<\/p>\n\n\n\n Kort tid efter kom vi i snak med krov\u00e6rten. En mand med s\u00f8lvgr\u00e5t h\u00e5r, fast blik og en rolig stemme. Da vi fortalte ham om vores lille klub, spidsede han \u00f8rer. Vi forklarede, at vi rejste rundt i Danmark og anmeldte brune v\u00e6rtshuse \u2013 ikke for sjov alene, men fordi vi ville bevare dem. De \u00e6gte steder. De sidste bastioner for fort\u00e6llinger og f\u00e6llesskab<\/p>\n\n\n\n Han smilede bredt og nikkede. “Det er godt, der stadig er nogen, der forst\u00e5r det.<\/em>” Og uden t\u00f8ven satte han sig ved vores bord. Kort efter hentede han tre skarpe \u2013 p\u00e5 husets regning. “S\u00e5dan noget skal st\u00f8ttes,<\/em>” sagde han med glimt i \u00f8jet.<\/p>\n\n\n\n Efter flere hyggelige timer og ikke s\u00e5 f\u00e5 \u00f8l p\u00e5 Caf\u00e9 Erik<\/em>, begyndte vi s\u00e5 sm\u00e5t at m\u00e6rke tyngden af b\u00e5de stemningen og vores oppakning. Det var ved at blive sv\u00e6rt at b\u00e6re rundt p\u00e5 al den “opbakning” \u2013 vores taske, jakker, og ikke mindst den samlede promille. Men vi var enige: \u00e9n mere kunne vi godt klare, f\u00f8r vi satte kursen mod hotellet. Der var et v\u00e6rtshus oppe ved Istedgade, som havde v\u00e6ret lukket tidligere, men nu burde det v\u00e6re \u00e5bnet. Med lidt slingrende skridt og grin i maven bev\u00e6gede vi os mod nord. Stemningen var h\u00f8j, da vi gik ned ad gaden. Pludselig l\u00f8d der et h\u00f8jt “slask!”<\/em> \u2013 og der l\u00e5 Mygge. Han fl\u00f8j n\u00e6rmest hen ad asfalten og landede tungt p\u00e5 alle fire, som en fuld maratonl\u00f8ber, der lige havde mistet alt h\u00e5b.<\/p>\n\n\n\n “Hvad sker der?!<\/em>” udbr\u00f8d Chili forskr\u00e6kket, men kunne ikke skjule sit grin.<\/p>\n\n\n\n Tomme, som allerede stod og sm\u00e5grinede, m\u00e5tte st\u00f8tte sig til en lygtep\u00e6l. “Det der\u2026 det var smukt<\/em>,” fik han frem mellem latterkramperne. Mygge l\u00e5 lidt, som om han overvejede, om han kunne blive der permanent. S\u00e5 rejste han sig besv\u00e6rligt og st\u00f8nnede. “For helvede\u2026 den kantsten var jo mere end fem centimeter h\u00f8j!” <\/em>Han humpede videre, med st\u00f8v og \u00e6re rystet af sig, men stadig med et smil i mundvigen. Vi andre kunne knap g\u00e5 for bare grin \u2013 og det var ikke fordi \u00f8llet var lettet i taskerne.<\/p>\n\n\n\n Istedgade ventede, og vi var klar. \u00c9t v\u00e6rtshus mere. \u00c9t kapitel mere til historien.<\/p>\n\n\n\n Vi finder McKluud<\/strong> \u2013 eller “Kluden”, som stamg\u00e6sterne kalder det. Et v\u00e6rtshus, hvor det vilde vesten m\u00f8der det r\u00e5 K\u00f8benhavn. Facaden er prydet med brune tr\u00e6bj\u00e6lker, der leder tankerne hen p\u00e5 en \u00e6gte saloon. Et stort sheriffstjerne-skilt og neonlys med ordene “Bar. Billiard.” byder dig velkommen. Indenfor m\u00f8des du af en labyrintisk indretning med tr\u00e6b\u00e5se, d\u00e6mpet belysning og en atmosf\u00e6re, der emmer af historie og r\u00f8g. Da vi tr\u00e5dte ind p\u00e5 McKluud<\/strong>, var vores forventninger stadig h\u00f8je. Facaden emmede af karakter, og vi havde gl\u00e6det os til at slutte dagen af med endnu en autentisk oplevelse. <\/p>\n\n\n\n Men hurtigt stod det klart, at stemningen her var en anden. V\u00e6rten bag baren kastede kun et kort blik op, da vi kom ind \u2013 intet smil, ingen velkomst. Da Tomme forsigtigt spurgte, om vi kunne f\u00e5 tre guld \u00f8l, l\u00f8d svaret t\u00f8rt og uden \u00f8jenkontakt. \u00d8llene blev sat h\u00e5rdt p\u00e5 disken, uden et ord. Ingen interesse, ingen varme \u2013 bare kold afvisning pakket ind i tavshed. Det var som om, vores tilstedev\u00e6relse n\u00e6rmest generede. Vi fors\u00f8gte at finde en plads og skabe lidt stemning selv, men lokalet f\u00f8ltes tungt. Selv blandt de f\u00e5 andre g\u00e6ster var der en tavshed, der ikke var hyggelig, men trykket. Ingen samtale, kun lyden af et fjernsyn, der k\u00f8rte i baggrunden, og klirrende flasker. <\/p>\n\n\n\n Vi drak hurtigt vores \u00f8l og blev enige om, at det ikke gav mening at blive l\u00e6ngere. Her var vi ikke velkomne \u2013 i hvert fald ikke i den \u00e5nd, vi kom med. Det blev dagens eneste skuffelse.<\/p>\n\n\n\n Med et lille suk og lidt \u00f8mme ben forlod vi McKluud og begav os tilbage mod Baneg\u00e5rden for at finde en taxa. Snart sad vi i bilen med retning mod CABINN Metro Hotel<\/em> p\u00e5 Arne Jacobsens All\u00e9 \u2013 klar til at f\u00e5 benene op og l\u00e6gge dagen bag os med b\u00e5de grin og erfaringer rigere.<\/p>\n\n\n\n Vi blev enige om aftenen f\u00f8r, at vi skulle m\u00f8des n\u00e6ste morgen kl. 7 i lobbyen p\u00e5 CABINN Metro Hotel<\/em>. Morgenmaden var inkluderet, og vi t\u00e6nkte, det var bedst at starte dagen samlet \u2013 is\u00e6r efter g\u00e5rsdagens v\u00e6rtshusvandring, som b\u00e5de kunne m\u00e6rkes i benene og i hovedet. Vi v\u00e5gnede tr\u00e6tte, men nogenlunde klar. Vores “opbakning” \u2013 de tunge tasker og m\u00e5ske ogs\u00e5 lidt af g\u00e5rsdagens procenter \u2013 sad stadig i kroppen. Det var som om, skuldrene var lidt lavere, og benene lidt tungere end normalt.<\/p>\n\n\n\n Nede i stueetagen s\u00e5 vi hurtigt et skilt med en pil og teksten: “Breakfast \/ Morgenmad”. Det pegede os i retning af hotellets morgenmadsomr\u00e5de. Duften af kaffe og ristet br\u00f8d m\u00f8dte os allerede ved trappen, og der l\u00f8d en d\u00e6mpet summen fra de f\u00f8rste g\u00e6ster, der allerede var i gang. Da vi kom ned til morgenmaden, var vi lidt usikre p\u00e5, om vi bare kunne tage for os af buffeten. En hotelmedarbejder kom os i m\u00f8de og spurgte p\u00e5 engelsk: “What is your room number?”<\/em> Han henvendte sig til Mygge, som stod forrest. Mygge svarede selvsikkert: “Hundred” og “elleve”<\/em>. Den ansatte s\u00e5 forvirret ud \u2013 han forstod tydeligvis ikke, hvad der blev sagt. Chili og Tomme begyndte at fnise bagved, og medarbejderen gentog sit sp\u00f8rgsm\u00e5l et par gange. Til sidst tog Tomme over og sagde v\u00e6relsesnummeret tydeligt. Medarbejderen tjekkede sin liste og sagde: “You not here.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Vi kiggede alle forvirrede p\u00e5 hinanden \u2013 det kunne da ikke passe. Vi havde jo bestilt hotel med morgenmad. Problemet var, at medarbejderen ikke talte dansk, og det var tydeligt, at vi ikke kom videre uden lidt tolkning. Tomme og Mygge sendte et opfordrende blik til Chili, som forklarede p\u00e5 engelsk, at det m\u00e5tte v\u00e6re en fejl. Medarbejderen nikkede og begyndte at forklare noget til Chili \u2013 men det, han sagde, l\u00f8d hverken som engelsk eller noget andet sprog, vi kendte.<\/p>\n\n\n\n “Hvad siger han?”<\/em> udbr\u00f8d Chili frustreret.<\/p>\n\n\n\n Efter noget, der f\u00f8ltes som flere minutters g\u00e6tterier og h\u00e5ndbev\u00e6gelser, lykkedes det endelig at forst\u00e5, at vi skulle spise morgenmad p\u00e5 hotellet ved siden af, som ogs\u00e5 var en del af CABINN Metro Hotel<\/em>. Vi bev\u00e6gede os over til det andet hotel, som hotelmedarbejderen havde henvist os til. Gennem vinduerne kunne vi se g\u00e6ster sidde og spise i en spisesal. For at komme ind skulle man dog passere en bom, der lignede noget fra et fitnesscenter \u2013 med kortl\u00e6ser og det hele. Chili trak sit hotelkort op og k\u00f8rte det hen over kortl\u00e6seren. Intet skete. “Det er da utroligt,”<\/em> udbr\u00f8d han frustreret. Han sukkede og gik hen til receptionen. Receptionisten talte heller ikke dansk, s\u00e5 Chili m\u00e5tte endnu engang forklare hele seancen \u2013 fra misforst\u00e5elsen p\u00e5 det f\u00f8rste hotel til bommen, der n\u00e6gtede adgang. Hun virkede forvirret og mente bestemt, at vi burde spise p\u00e5 det hotel, vi oprindeligt kom fra. Alligevel ville hun kontakte nogen derovre for at f\u00e5 klarhed. Efter en del frem og tilbage fik vi endelig lov til at komme ind og finde en plads. Den ansatte, der havde afvist os tidligere, dukkede op, undskyldte og nikkede anerkendende \u2013 som om han endelig havde regnet den ud.<\/p>\n\n\n\n Efter morgenmaden blev vi enige om at tage Metroen ind til byen. Men f\u00f8rst skulle vi lige et smut forbi Bilka i Field\u2019s \u2013 for selvf\u00f8lgelig skulle vi have en \u00f8l med p\u00e5 vejen. Vi tog en rundtur i det n\u00e6sten mennesketomme shopping center. De fleste butikker var stadig lukkede, s\u00e5 der var en rolig, n\u00e6sten s\u00f8vnig stemning over stedet. Da vi havde f\u00e5et fat i vores \u00f8l, tr\u00e5dte vi ud p\u00e5 Arne Jacobsens All\u00e9. Der l\u00f8d en rislen af vand ned ad gaden \u2013 som en lille \u00e5 midt i byen. Vi fandt et godt spot, hvor vi kunne st\u00e5 i solen og knappe op. Solen varmede dejligt, dens str\u00e5ler fandt vej mellem bygningerne og gav os en forsmag p\u00e5 for\u00e5ret. Vi stod og n\u00f8d vores \u00f8l i stilhed, mens Metroen susede forbi nede p\u00e5 \u00d8restads Boulevard.<\/p>\n\n\n\n “Det er den, vi skal med,”<\/em> sagde Tomme og nikkede mod toget, der gled af sted i baggrunden. Da vi kom op p\u00e5 perronen, fandt vi hurtigt et kort over Metroen og blev enige om, at vores f\u00f8rste stop skulle v\u00e6re Christianshavn. Kort efter kom Metroen, og vi sprang ind. Toget gav et kraftigt ryk, da det satte i gang, og vi m\u00e5tte lige finde balancen. Der var mange mennesker, s\u00e5 alle siddepladser var optaget, og vi endte med at st\u00e5 t\u00e6t ved udgangen. P\u00e5 et af stoppene steg en ung pige ind med sin cykel. Pladsen blev hurtigt trang, og vi stod nu som sild i en t\u00f8nde. Endelig l\u00f8d det: “Christianshavn.”<\/em> Metroen bremsede, d\u00f8rene \u00e5bnede \u2013 og igen kom der et voldsomt ryk. <\/p>\n\n\n\n Mygge, der stadig var m\u00e6rket efter g\u00e5rsdagens fald og havde en \u00f8m ankel, mistede balancen og faldt direkte ind i Chili. Chili kunne ikke modst\u00e5 presset og v\u00e6ltede videre \u2013 lige ind i pigen med cyklen. Han endte halvvejs siddende p\u00e5 hendes bagageb\u00e6rer. Pigen s\u00e5 forskr\u00e6kket ud, mens Chili fors\u00f8gte at sende et undskyldende blik, alt imens han forsigtigt rejste sig. Vi skyndte os ud af Metroen, og da vi kom udenfor, kunne vi ikke holde grinet tilbage. Vi fandt en rulletrappe, der f\u00f8rte os op til Christianshavns Torv. P\u00e5 vej op sagde Tomme med overbevisning i stemmen: Og ganske rigtigt \u2013 da vi n\u00e5ede toppen, sad en gruppe hjeml\u00f8se gr\u00f8nl\u00e6ndere p\u00e5 torvet. De drak \u00f8l og r\u00f8g joints, pakket godt ind i store jakker og t\u00e6pper, m\u00e5ske for at holde varmen, m\u00e5ske fordi de havde sovet udenfor. De hilste venligt p\u00e5 os, som om de kendte os. Vi blev st\u00e5ende et \u00f8jeblik for at f\u00e5 overblik over omr\u00e5det. I horisonten kunne vi se t\u00e5rnet p\u00e5 Vor Frelsers Kirke \u2013 en imponerende og smuk bygning, som rejste sig over byens tage. Vi begyndte at g\u00e5 ned ad ‘Overgaden Oven Vandet’, med Christianshavns kanal l\u00f8bende p\u00e5 vores ene side. <\/p>\n\n\n\n B\u00e5de vuggede i vandet, og solen spejlede sig i overfladen. Chili havde igen sin mobil fremme og var p\u00e5 sporet af et brunt v\u00e6rtshus.<\/p>\n\n\n\n “Der er \u00e9t hernede, hvis jeg l\u00e6ser kortet rigtigt,” <\/em>sagde han og tog f\u00f8ringen.<\/p>\n\n\n\n Det var en charmerende str\u00e6kning, med b\u00e5de caf\u00e9er og sm\u00e5 restauranter helt ned til kanalen. <\/p>\n\n\n\n Da vi n\u00e5ede til Sankt Ann\u00e6 Gade, pegede Chili pludselig og sagde: Og ganske rigtigt \u2013 lige p\u00e5 hj\u00f8rnet l\u00e5 et brunt v\u00e6rtshus med det herlige navn St\u00e6rkodder<\/strong><\/em>. Caf\u00e9 St\u00e6rkodder<\/strong> ligger p\u00e5 hj\u00f8rnet af en klassisk k\u00f8benhavnerbygning med lyse, pudsede mure og elegante, lodrette vinduesindramninger. Facaden er enkel, men charmerende, og signalerer med det samme, at her er tale om et \u00e6gte brunt v\u00e6rtshus med sj\u00e6l. Over d\u00f8ren h\u00e6nger et karakteristisk tr\u00e6skilt med navnet Caf\u00e9 St\u00e6rkodder<\/strong> i en gotisk-inspireret skrift og et motiv af en sort fugl \u2013 en st\u00e6r \u2013 som tilf\u00f8jer personlighed og kant. Indgangen er enkel og m\u00f8rkrammet, og tr\u00e6d\u00f8ren st\u00e5r \u00e5ben, hvilket giver et indbydende og uformelt udtryk. Caf\u00e9 St\u00e6rkodder<\/strong> fremst\u00e5r som et klassisk dansk v\u00e6rtshus med varme, tr\u00e6bekl\u00e6dte v\u00e6gge og et hyggeligt interi\u00f8r, pr\u00e6get af slidte, men hjemlige m\u00f8bler. Lokalet har en intim atmosf\u00e6re med d\u00e6mpet belysning og en bar i baggrunden, hvor flasker og glas er sirligt opstillet. Der h\u00e6nger billeder og plakater p\u00e5 v\u00e6ggene, hvilket giver stedet karakter og lokal charme. I h\u00f8jre side ses flere spillemaskiner, som vidner om v\u00e6rtshusets traditionelle tilbud til stamg\u00e6ster og bes\u00f8gende. Bordene og stolene er enkle og funktionelle, og hele stedet emmer af autentisk dansk v\u00e6rtshuskultur \u2013 med fokus p\u00e5 hygge, f\u00e6llesskab og nostalgi.<\/p>\n\n\n\n Da vi n\u00e6rmede os baren,<\/strong> fik vi \u00f8je p\u00e5 en farverig fyr, der sad p\u00e5 en stol t\u00e6t ved disken. Han s\u00e5 lidt flippet ud med langt h\u00e5r og en jakke d\u00e6kket af m\u00e6rker. Han sad og spillede lufttrommer mod sit kn\u00e6 og smilede, da vi tr\u00e5dte op til baren. Ufortr\u00f8dent fortsatte han med sine imagin\u00e6re trommestikker, og pludselig udbryder han med et glimt i \u00f8jet: Caf\u00e9 St\u00e6rkodder<\/strong> var et hyggeligt sted, lige ud til Christianshavns kanal. Efter vi havde drukket vores \u00f8l, tr\u00e5dte vi ud i den friske luft og fandt en lille kiosk l\u00e6ngere nede ad gaden, hvor vi k\u00f8bte et par kolde Guld\u00f8l. Med dem i h\u00e5nden gik vi ned til kanalen og fandt en b\u00e6nk med perfekt udsigt over vandet.<\/p>\n\n\n\n Solen var nu for alvor brudt frem og kastede sit varme lys over de brostensbelagte gader og de gamle bygninger langs kanalen. Vi satte os til rette, l\u00e6nede os tilbage og lod roen falde over os. Livet omkring os summede \u2013 cyklister passerede forbi med kurvene fulde af indk\u00f8b, og lyden af latter blandede sig med fuglesang og b\u00e5denes sagte motorer. Vi sk\u00e5lede i vores Guld og grinede over episoden inde p\u00e5 St\u00e6rkodder. L\u00e6ngere ude p\u00e5 kanalen gled flere turistb\u00e5de stille forbi, fyldt med mennesker, der pegede op mod spir og facader, mens guiderne fortalte historier i h\u00f8jtalerne. Vi sad bare der \u2013 midt i K\u00f8benhavn, midt i solen, midt i et \u00f8jeblik, man ville \u00f8nske aldrig sluttede. Da \u00f8llen n\u00e6sten var tom, l\u00e6nede Tomme sig tilbage med et sk\u00e6vt smil og sagde: Vi rejste os fra b\u00e6nken og begav os ned ad Wildersgade. Gaden var stille og solvarm, og der duftede let af havn og grill fra en bagg\u00e5rd. Efter blot et par minutters gang dukkede det n\u00e6ste v\u00e6rtshus op \u2013 Eiffel Bar. Facaden p\u00e5 Eiffel Bar emmer af klassisk, brun v\u00e6rtshusstemning med et s\u00e6rligt twist. Den sorte front er enkel, men prydet med i\u00f8jnefaldende guldtryk af Eiffelt\u00e5rnet \u2013 et finurligt nik til stedets navn. Det store, r\u00f8de neonskilt med en stiliseret udgave af Eiffelt\u00e5rnet lyser op over indgangen og signalerer tydeligt, at her ligger et v\u00e6rtshus med karakter. Navnet “Eiffel Bar<\/strong>” er skrevet i elegant skr\u00e5skrift p\u00e5 vinduet, som dog er tonet nok til at holde nysgerrige blikke ude \u2013 pr\u00e6cis som man forventer det af et rigtigt brunt v\u00e6rtshus. Omgivet af klassiske k\u00f8benhavnske bygninger og en brostensbelagt gade, indbyder stedet til en \u00f8l i ro og mag, hvor tiden synes at st\u00e5 lidt stille.<\/p>\n\n\n\n Eiffel Bar<\/strong> har en unik og farverig indretning, der skiller sig ud fra det typiske brune v\u00e6rtshus, men stadig bevarer sj\u00e6len og hyggen. Lokalet er smalt og dybt, med m\u00f8rke v\u00e6gge bekl\u00e6dt med sort tr\u00e6panel og pyntet med sm\u00e5 v\u00e6glamper i gammeldags stil. V\u00e6ggene er dekoreret med farverige plakater, gamle billeder og franske motiver, der skaber en nostalgisk og n\u00e6sten kabaretagtig stemning. Loftet er udsmykket med r\u00f8de, hvide og bl\u00e5 flader, der matcher de stribede markiser langs v\u00e6ggene \u2013 som en humoristisk hilsen til det franske tema. Stemningen er m\u00f8rk og intim, men alligevel levende, med masser af sm\u00e5 detaljer, der fanger \u00f8jet, som fx en gammel klokke og Eiffel Bar-skilte. I enden mod h\u00f8jre finder man baren, som er bygget i m\u00f8rkt tr\u00e6 med en klassisk opbygning. Den er rigt dekoreret med spejle, plakater og souvenirs, og bag baren st\u00e5r flaskerne t\u00e6t, klar til at blive serveret med smil og rutine. Barens varme lys giver hele omr\u00e5det en im\u00f8dekommende gl\u00f8d, der indbyder til at sl\u00e5 sig ned og nyde en kold \u00f8l eller en lille \u00e9n. Der sad et par stamg\u00e6ster spredt ved baren og langs v\u00e6ggen, og de kiggede nysgerrigt op, da vi tr\u00e5dte ind. Krov\u00e6rten \u2013 en dame med et stort smil og en endnu st\u00f8rre barm, som hun bestemt ikke skjulte \u2013 b\u00f8d os velkommen med et glimt i \u00f8jet:<\/p>\n\n\n\n “Hvad kan jeg byde de tre unge herrer?”<\/em> spurgte hun sp\u00f8gefuldt.<\/p>\n\n\n\n Tomme grinede og bestilte straks tre gyldne damer. Vi fik serveret med et blink og fandt en sofa-r\u00e6kke l\u00e6ngst inde i lokalet, hvor vi kunne l\u00e6ne os tilbage og nyde \u00f8llet i fred. <\/p>\n\n\n\n Men freden varede ikke l\u00e6nge. En mand ved nabobordet havde spottet klubm\u00e6rket p\u00e5 vores rygge og l\u00e6nede sig nysgerrigt frem:<\/p>\n\n\n\n “Hvad er det for en klub og hvor i kommer fra?”<\/em><\/p>\n\n\n\n F\u00f8r vi vidste af det, var hele v\u00e6rtshuset opslugt. Folk spurgte l\u00f8s, og vi fortalte dem om Guldbajerklubben \u2013 hvordan vi rejser fra sted til sted for at finde de brune perler, hvor \u00f8llet er koldt, og stemningen er \u00e6gte. Det udviklede sig hurtigt til en snak om gamle dage, v\u00e6rtshuse der ikke findes mere, og de bedste steder at f\u00e5 en rigtig dansk h\u00e5ndbajer. Stemningen var h\u00f8j \u2013 som om vi var en del af inventaret. Men som altid m\u00e5tte vi videre. Da de sidste dr\u00e5ber var drukket, rejste vi os, sagde tak for i dag og vinkede farvel til b\u00e5de krov\u00e6rt og stamg\u00e6sterne. <\/p>\n\n\n\n P\u00e5 Wildersgade fandt vi hurtigt et nyt brunt v\u00e6rtshus \u2013 Fingerb\u00f8llet<\/strong>, en titel, der vakte b\u00e5de smil og undren blandt dem, der gik forbi. Facaden var malet i en varm, gylden gul, som stod i sk\u00e6rende kontrast til de slidte brosten p\u00e5 gaden foran. N\u00e5r solen ramte bygningen, lyste den op som en \u00f8l under et barlys indbydende og umiskendeligt lokal. Med de store vinduespartier langs den gule facade og det us\u00e6dvanlige logo \u2013 en kvinde med opsat h\u00e5r, siddende yndefuldt i et skummende \u00f8lkrus \u2013 var det klart: Her m\u00e5tte vi ind. Der var noget dragende ved stedet. Men det f\u00f8rste, vi lagde m\u00e6rke til, da d\u00f8ren gled op, var den rene luft. Ikke en antydning af tobaksr\u00f8g. Vi s\u00e5 p\u00e5 hinanden, n\u00e6rmest forvirrede. Det her var da et v\u00e6rtshus? Forklaringen kom hurtigt \u2013 og lidt skuffende: P\u00e5 grund af stedets st\u00f8rrelse var det if\u00f8lge loven ikke tilladt at ryge indend\u00f8rs. Det tog os et \u00f8jeblik at kapere, men vi opgav ikke. For netop da vi vendte blikket ud mod gaden, bem\u00e6rkede vi de sm\u00e5 caf\u00e9borde og tr\u00e6stole placeret langs facaden. Et sted med b\u00e5de \u00f8l og sol \u2013 det kunne vi godt arbejde med. Tomme gik ind og bestilte tre Gyldne Damer<\/strong>, Vi satte os udenfor, og snart sad vi l\u00e6net tilbage, n\u00f8d varmen og lod dagens st\u00f8j forsvinde i baggrunden. Kort efter \u00e5bnede d\u00f8ren bag os igen. Ud tr\u00e5dte krov\u00e6rten selv \u2013 en mand i begyndelsen af tresserne, med et blik, der havde set lidt af hvert. Han havde bem\u00e6rket vores rygm\u00e6rker, hvor Guldbajerklubben<\/strong> stod broderet med gyldne tr\u00e5de, og nu stod han her, nysgerrig og med et glimt i \u00f8jet.<\/p>\n\n\n\n Ved hans side trippede en hund \u2013 en lav, bred og st\u00e6dig bulldog, som allerede var p\u00e5 vej hen for at snuse til Tommes sko. Vi fortalte krov\u00e6rten om Guldbajerklubben<\/strong>, om hvordan vi var en flok venner med k\u00e6rlighed til gode v\u00e6rtshuse, kolde \u00f8l og den s\u00e6rlige stemning, der kun findes p\u00e5 steder med historie og sj\u00e6l. Krov\u00e6rten nikkede, tilsyneladende smigret over vores bes\u00f8g, men inden vi kunne uddybe, blev hans opm\u00e6rksomhed fanget af et par stamg\u00e6ster, der passerede forbi og hilste med h\u00e6vede \u00f8jenbryn og sm\u00e5 nik. Bulldogen, der stadig stod foran Tomme, virkede dog helt uinteresseret i alt andet end hans sko. Den snusede intenst, n\u00e6rmest hengivent.<\/p>\n\n\n\n \u2013 “Den er vist meget glad for dig,” <\/em>grinede Mygge, mens han l\u00e6nede sig lidt tilbage i stolen.<\/p>\n\n\n\n \u2013 “Den kan nok lugte din hund derhjemme,”<\/em> tilf\u00f8jede Chili med et sk\u00e6vt smil.<\/p>\n\n\n\n Men pludselig stoppede Chili sit grin. Han kneb \u00f8jnene sammen, stirrede mod bulldogens bagdel og hviskede:<\/p>\n\n\n\n \u2013 “\u00d8hm… der h\u00e6nger noget der… Det ligner… ja, det er det sgu \u2013 indt\u00f8rret lort.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Chili puffede hurtigt til Tomme og hviskede advarende:<\/p>\n\n\n\n \u2013 “Pas p\u00e5 dine bukser, mand… den t\u00f8rrer m\u00e5ske sin r\u00f8v af p\u00e5 dig.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Tomme sad bomstille, panikken tydelig i hans blik, som om han sad i en f\u00e6lde. Han vippede forsigtigt sin ene fod v\u00e6k, som om det kunne aflede hunden. Mygge fnisede lydl\u00f8st, mens Chili sad og rystede af grin bag sin \u00f8l. Bulldogen virkede up\u00e5virket. Den r\u00f8rte ikke p\u00e5 sig, men dens bagende svajede faretruende t\u00e6t p\u00e5 Tommes kn\u00e6. Det var som om hele situationen balancerede p\u00e5 et absurd \u00f8jeblik. Pludselig rejste Tomme sig op med et ryk, trak vejret dybt og sagde med bestemt stemme:<\/p>\n\n\n\n \u2013 “Er I f\u00e6rdige med jeres \u00f8l? Lad os komme videre.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Vi s\u00e5 alle op, overraskede. Han kastede et hurtigt blik ned mod bulldogen, som stadig viftede uvidende med bagenden, og tog et elegant skridt bagl\u00e6ns, uden at komme for t\u00e6t p\u00e5 farezonen.<\/p>\n\n\n\n \u2013 “Vi ses, gamle dreng,”<\/em> mumlede han til hunden og rettede lidt p\u00e5 sine bukser.<\/p>\n\n\n\n Vi forlod Fingerb\u00f8llet<\/strong> med grin, skuldrene rystede endnu af den bizarre oplevelse. Det var pr\u00e6cis den slags m\u00e6rkelige momenter, der gjorde vores v\u00e6rtshusture uforudsigelige og v\u00e6rd at fort\u00e6lle om igen og igen. Vi gik tilbage ad brostensgaden, solen havde stadig magt, og vores stemmer fyldte luften med latter. Snart n\u00e5ede vi Christianshavns Torv<\/strong>, og mens vi krydsede pladsen, stoppede Mygge<\/strong> op, kneb \u00f8jnene sammen og pegede l\u00e6ngere ned mod Overgaden Oven Vandet<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n \u2013 “Vent lige\u2026 jeg tror, der ligger et brunt v\u00e6rtshus derhenne.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Vi kiggede alle i den retning, og uden at sige mere begyndte vi at g\u00e5. Vores nysgerrighed var v\u00e6kket. Og ganske rigtigt \u2013 da vi kom n\u00e6rmere, dukkede et v\u00e6rtshus op. <\/p>\n\n\n\n Kanal Bodega<\/strong> fremst\u00e5r som et \u00e6gte, uforfalsket brunt v\u00e6rtshus med masser af karakter. Facaden er enkel og funktionel \u2013 en lys, r\u00e5 betonv\u00e6g uden pynt, men med sj\u00e6l. Den bl\u00e5 firkantede skiltning med hvid tekst skaber kontrast og fanger \u00f8jet: KANAL BODEGA<\/em> st\u00e5r der tydeligt, efterfulgt af den karakteristiske undertitel: “Tudsegamle prajl p\u00e5 d\u00e5sebudget<\/em>” \u2013 en sk\u00e6v og \u00e6rlig tagline, der perfekt opsummerer stemningen. Under skiltet er der store vinduespartier i m\u00f8rkebrunt tr\u00e6, som lader forbipasserende f\u00e5 et glimt af de m\u00f8rke tr\u00e6m\u00f8bler og den d\u00e6mpede belysning indenfor. Man aner \u00f8lglas, skikkelser og m\u00e5ske et tv i hj\u00f8rnet. Ved facaden st\u00e5r flere sm\u00e5 caf\u00e9borde og stole p\u00e5 r\u00e6kke, klar til dem, der vil nyde deres bajer i solen \u2013 eller ryge, hvis det tr\u00e6kker i fingrene. Indgangen er en enkel tr\u00e6d\u00f8r, og ved siden af st\u00e5r et klassisk gadeskilt, som man kender det fra sm\u00e5 bodegaer og p\u00f8lsevogne \u2013 nok med dagens tilbud eller \u00e5bningstider. En \u00e6ldre mand st\u00e5r udenfor og taler i telefon, og hans kropssprog passer lige ind i det rolige, jordbundne udtryk stedet giver. Alt i alt emmer Kanal Bodega<\/strong> af gammeldags hygge<\/em>, \u00e6gte k\u00f8benhavnsk v\u00e6rtshusstemning og et l\u00f8fte om kolde \u00f8l og varme grin. D\u00f8ren g\u00e5r op med en d\u00e6mpet knirken, og straks bliver vi omsluttet af en t\u00e6t, lun stemning, som kun gamle bodegaer kan tilbyde. Luftens duft er en blanding af tr\u00e6, \u00f8l, og et strejf af cigaretr\u00f8g, som h\u00e6nger ved fra jakker og historier. Gulvet er d\u00e6kket af et m\u00f8rkebl\u00e5t gulvt\u00e6ppe, der d\u00e6mper trinnene og tilf\u00f8jer en hjemlig ro. V\u00e6ggene er malet i lyse nuancer og prydet med gamle plakater, malerier og nostalgiske skilte \u2013 heriblandt et af Tuborg og \u00e9t med stedets navn, Kanal Bodega<\/strong>. Langs v\u00e6ggene h\u00e6nger store metal lamper sk\u00e6rme over bordene og kaster et varmt, nedadg\u00e5ende lys, der f\u00e5r tr\u00e6ets \u00e5rer i bordpladerne til at st\u00e5 tydeligt frem. Lampernes sk\u00e6r skaber sm\u00e5 \u00f8er af hygge i det d\u00e6mpede rum. M\u00f8blerne er slidte, men solide \u2013 tunge tr\u00e6borde, m\u00f8rke tr\u00e6stole og faste hj\u00f8rneb\u00e6nke i \u00e6gte bodega-stil. Et elektronisk spilleapparat h\u00e6nger ved v\u00e6ggen, klar til at spille klassikere, og i loftet snor en kobberfarvet ventilationsr\u00f8r sig tv\u00e6rs gennem lokalet. Ved baromr\u00e5det st\u00e5r h\u00f8je metalbarstole, klar til dem, der vil sidde t\u00e6t p\u00e5 hanerne og snakken. Der er ingen st\u00f8j \u2013 kun den tyste summen af et sted, der venter p\u00e5 nye historier. Vi er tr\u00e5dt ind et sted med patina og karakter. Her hersker ro, rutine og rum for selskab. Der var ikke mange mennesker p\u00e5 Kanal Bodega<\/strong>, men stemningen fejlede intet. Lokalet var stille p\u00e5 den der rolige m\u00e5de, hvor hver skraben med en stol og hver latter f\u00e5r lov at fylde rummet. Her var hygge, ingen tvivl om det. Vi fandt os et bord under en af de store metalsk\u00e6rme, bestilte \u00f8l, og l\u00e6nede os tilbage. Vores polo-t-shirts med Guldbajerklubbens logo p\u00e5 ryggen gjorde igen indtryk. Blikke blev sendt i vores retning, og f\u00f8r vi havde drukket halvdelen af \u00f8llen, var samtalerne i gang. \u2013 “Hvad er det for en klub, I kommer fra?”<\/em> spurgte en herre ved nabobordet, mens han t\u00e6ndte en cigaret. Vi svarede, som vi plejede \u2013 med smil og en forklaring om vores k\u00e6rlighed til det danske v\u00e6rtshusmilj\u00f8. Det skabte straks kontakt.<\/p>\n\n\n\n En af de \u00e6ldre stamg\u00e6ster sendte os et nysgerrigt blik, og pludselig gik det op for os \u2013 ham havde vi set f\u00f8r. Den lille mand med bondmandskasket, som vi tidligere havde set p\u00e5 et andet v\u00e6rtshus, vi havde bes\u00f8gt. Han nikkede genkendende og blev straks mere snakkesalig. Fortalte lidt om sit liv, om hvordan han n\u00e6sten hver uge svingede forbi forskellige bodegaer p\u00e5 Christianshavn. En \u00e6gte lokal figur. Da vi var ved at v\u00e6re f\u00e6rdige med vores \u00f8l, l\u00e6nede en anden stamg\u00e6st sig frem og sagde:<\/p>\n\n\n\n \u2013 “Hvis I er p\u00e5 jagt efter brune steder med charme, s\u00e5 m\u00e5 I forbi Kaf\u00e9 Falken<\/strong>. Den ligger ikke s\u00e5 langt herfra \u2013 og den er stadig rigtig brun.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Vi udvekslede blikke \u2013 missionen var ikke slut. Den n\u00e6ste destination havde meldt sig. <\/p>\n\n\n\n Vi fortsatte l\u00e6ngere ned ad Torvegaden og fulgte n\u00f8je anvisningerne fra stamg\u00e6sten. Mygge haltede stadig en smule \u2013 hans ben gjorde ondt efter g\u00e5rsdagens uheldige fald. Undervejs meldte sulten sig, s\u00e5 vi slog os ned og fik lidt at spise. Efter det tiltr\u00e6ngte m\u00e5ltid bev\u00e6gede vi os videre, og snart n\u00e5ede vi frem til Prinsessegaden. Vi fortsatte ned ad Prinsessegaden, hvor gadens liv langsomt \u00e6ndrede karakter. <\/p>\n\n\n\n Pludselig fik vi \u00f8je p\u00e5 en bygning, der straks fangede vores opm\u00e6rksomhed \u2013 en bl\u00e5malet facade med hvide vinduesrammer og et diskret, men charmerende slid. Over d\u00f8ren stod der med tydelige bogstaver: KAFE FALKEN<\/strong>, med et lille hvidt falkesymbol imellem ordene. Et par borde og stole stod casualt opstillet udenfor \u2013 tomme, men som om de netop var blevet forladt af stamg\u00e6ster p\u00e5 vej videre. Et lille metalskilt med en gr\u00f8n oval og et falkemotiv hang skr\u00e5t ud fra bygningen og svajede let i vinden. D\u00f8ren stod en smule p\u00e5 klem, og indefra kunne man ane d\u00e6mpet belysning og lyden af stille samtale.<\/p>\n\n\n\n “Her m\u00e5 vi ind,”<\/em> sagde Tomme. Vi nikkede alle \u2013 det her sted havde noget s\u00e6rligt over sig. Vi tr\u00e5dte ind p\u00e5 Kafe Falken<\/strong>, og blev med det samme m\u00f8dt af en tung, n\u00e6sten s\u00f8dlig duft af gammel tobak og \u00f8l, der havde sat sig fast i v\u00e6ggene gennem \u00e5rtier. V\u00e6ggene var engang hvide, men nu d\u00e6kket af et tykt lag nikotin og tj\u00e6re \u2013 gule som falmet papir, og med fedtede aftryk fra generationers albuer, jakker og hverdagsliv. Loftet var d\u00e6kket af gamle avisudklip \u2013 gule og falmede, men stadig skarpe nok til at afsl\u00f8re overskrifter fra en svunden tid: sport, skandaler og stjernenyheder fra dengang Danmark stadig kunne vinde i alt. Midt i lokalet stod et billardbord, men ingen spillede. K\u00f8erne hvilede i stativet, og de gule og r\u00f8de kegler stod oprejst som sm\u00e5 soldater i venteposition. En enkelt mand sad i hj\u00f8rnet ved et bord og stirrede ud i luften over en halvdrukken \u00f8l, mens et par blinkende spilleautomater langs v\u00e6ggen udsendte en monoton summen og lejlighedsvise, opgivende lyde. Ved baren stod en \u00e6ldre mand med h\u00e6nderne p\u00e5 ryggen og talte lavm\u00e6lt med bartenderen, der ikke s\u00e5 ud til at have travlt med noget som helst.<\/p>\n\n\n\n Tomme gik op til baren og bestilte tre gyldne damer med en rolig, rutineret stemme. Vi fandt et ledigt bord t\u00e6t ved vinduet, hvor det sparsomme dagslys faldt ind og ramte de slidte bordplader. Tr\u00e6et bar tydelige spor af mange \u00e5rs liv \u2013 ridsede initialer, cigaretm\u00e6rker og gamle ringe fra fugtige \u00f8lglas fortalte deres egne historier. Der var en stille, tryg stemning i lokalet. Ikke tyst \u2013 bare rolig. En slags afslappet stilhed, hvor ingen havde travlt, og ingen beh\u00f8vede at sige noget for at h\u00f8re til. Det var som om luften var tyk af minder, og vi blev hurtigt en del af dem. Pludselig gik d\u00f8ren op, og ind tr\u00e5dte stamg\u00e6sten fra Kanal Bodega. Han fik hurtigt \u00f8je p\u00e5 os, nikkede stille og sendte et sk\u00e6vt smil \u2013 vi geng\u00e6ldte det med samme. Uden hast gik han op til baren, bestilte en \u00f8l og slog sig ned p\u00e5 en af de slidte barstole. Der gik ikke mange sekunder, f\u00f8r han var i gang med en lavm\u00e6lt samtale med bartenderen, som om de havde kendt hinanden i en menneskealder. Ved vores bord sad vi og funderede. Mon det her var hans faste rute? En daglig rejse fra bodega til bodega, hvor han hilste p\u00e5 kendte ansigter, drak en enkelt og gik videre. Der var noget n\u00e6sten poetisk over det. Da han havde t\u00f8mt sit glas, rejste han sig roligt, trak jakken p\u00e5 og gik mod d\u00f8ren. Han stoppede op, kiggede p\u00e5 os med det samme rolige blik og sagde:<\/p>\n\n\n\n “Kan I have en fortsat god tur \u2013 jeg er f\u00e6rdig for i dag.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Han nikkede, smilede og forsvandt. Da vi havde drukket vores \u00f8l, blev vi enige om at komme videre. Vi fortsatte ned ad Torvegaden og n\u00e5ede frem til Knippelsbro. Halvvejs over broen blev vi pludselig opm\u00e6rksomme p\u00e5 en uro bag os \u2013 bl\u00e5 blink, sirener og en stor menneskem\u00e6ngde, der bev\u00e6gede sig mod os som en b\u00f8lge. Tre politimotorcykler susede forbi i h\u00f8j fart, og kort efter kom en mindre kul\u00f8rt lastbil trillende med h\u00f8j musik pumpende ud af store h\u00f8jtalere. Bag bilen fulgte en lang r\u00e6kke mennesker i farvestr\u00e5lende t\u00f8j \u2013 de dansede, r\u00e5bte og s\u00e5 ud til at v\u00e6re mere eller mindre p\u00e5virkede af… noget.<\/p>\n\n\n\n![\"thumbnail_image0-3](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image0-3.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n![\"thumbnail_image10-1-1024x768](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image10-1-1024x768.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n
“N\u00e6ste station er K\u00f8benhavn H. Husk alt jeres bagage og pas p\u00e5 mellem tog og perron.”<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"thumbnail_image9-1](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image9-1.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n
Chili var hurtig p\u00e5 aftr\u00e6kkeren og hev mobilen frem. Et par tryk senere var billetterne klar. Alt klappede \u2013 n\u00e6sten som om vi var garvede byfolk. Vi fandt hovedudgangen mod Istedgade. Man kunne n\u00e6sten m\u00e6rke byens puls tr\u00e6kke os med ud. Maveknurren begyndte at melde sig, og heldigvis spottede vi hurtigt en klassisk p\u00f8lsevogn. Vi stillede os i l\u00e6 ved vognen og bestilte hotdogs med det hele. Mens vi stod der og n\u00f8d den danske streetfood-klassiker, begyndte regnen stille at dryppe. F\u00f8r vi s\u00e5 os om, blev det til tunge dr\u00e5ber, og vi m\u00e5tte skynde os tilbage under indgangen til baneg\u00e5rden for at sk\u00e5ne b\u00e5de os selv og bagagen. Hotdogsene smagte ekstra godt i ly for regnen, og vi stod og grinede lidt af vores egen turistagtige start p\u00e5 dagen. Chili fandt igen mobilen frem og kunne se, at der skulle ligge flere brune v\u00e6rtshuse l\u00e6ngere nede ad Istedgaden. Vi begav os ned ad gaden. Regnen tog til, men det gjorde bare stemningen mere r\u00e5 og autentisk. Tomme sl\u00e6bte sig tappert afsted med sine tasker. Der var ekstra v\u00e6gt i den ene, for den var pakket godt og grundigt med Guldbajere.<\/p>\n\n\n\n
Over d\u00f8ren hang et gammelt, vejrbidt Tuborg-skilt, og de slidte bogstaver over indgangen bekr\u00e6ftede navnet. Vi satte farten op. Vi var blevet godt kolde, og tanken om t\u00f8rvejr \u2013 og m\u00e5ske en kold Guldbajer \u2013 trak os ind i varmen. D\u00f8ren knirkede, da vi tr\u00e5dte ind, og vi blev m\u00f8dt af duften af \u00f8l, let r\u00f8g og frisklakerede tr\u00e6borde, der skinnede blankt i det d\u00e6mpede lys. V\u00e6ggene var rigt dekoreret med gamle \u00f8l plakater, fodboldhalst\u00f8rkl\u00e6der, bryggeriskilte og nostalgiske billeder, der alle fort\u00e6ller deres egen lille historie. Over indgangen til baren h\u00e6nger det ikoniske tr\u00e6skilt “Det lille \u00d8resund” sirligt skrevet, og ved siden af dingler en klassisk v\u00e6rtshusklokke \u2013 klar til at ringe sidste omgang ind.<\/p>\n\n\n\n![\"thumbnail_image3](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image3.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n
“Den sidder sk\u00e6vt, du!”<\/em> r\u00e5bte krov\u00e6rten med et bredt smil. Vi andre br\u00f8d ud i latter, og Tomme blev drillet. <\/p>\n\n\n\n![\"thumbnail_image7-1](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image7-1.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n![\"thumbnail_image6-1-1024x803](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image6-1-1024x803.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n![\"thumbnail_image7](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image7.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n![\"thumbnail_image9](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image9.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n![\"thumbnail_image12](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image12.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n![\"Skaermbillede-2025-06-05-224056](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/Skaermbillede-2025-06-05-224056.png\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\nDag 2.<\/h4>\n\n\n\n
\n\n\n\n
“Jeg er helt sikker p\u00e5, at det f\u00f8rste vi m\u00f8der, er nogle gr\u00f8nl\u00e6ndere.”<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"thumbnail_image14](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image14.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n![\"thumbnail_image16](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image16.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n
“D\u00e9r! Derovre er der et.”<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"thumbnail_image4-1](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image4-1.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n
“<\/strong>Vi har f\u00e5et fint bes\u00f8g af Guldbajerklubben!<\/em>“<\/strong>
Han havde spottet vores klubm\u00e6rker p\u00e5 ryggen. Vi nikkede anerkendende og sendte ham et venligt smil, mens Tomme bestilte tre gyldne damer. Ved baren stod flere tydelige stamg\u00e6ster, som s\u00e5 ud til at h\u00f8re til her. Vi fandt et bord t\u00e6t ved indgangen, og i baggrunden l\u00f8d Kim Larsens stemme fra h\u00f8jtalerne \u2013 akkompagneret af rytmiske taps fra den entusiastiske lufttrommeslager. <\/p>\n\n\n\n![\"thumbnail_image17](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image17.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n
“Lad os komme videre og se, om vi kan finde et andet brunt v\u00e6rtshus.”<\/em>
Vi nikkede alle som \u00e9n \u2013 det var jo netop d\u00e9t, Guldbajerklubben handlede om: at finde de sm\u00e5 steder, hvor historien sidder i v\u00e6ggene og skummet smager lidt af nostalgi.<\/p>\n\n\n\n![\"thumbnail_image18](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image18.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n![\"thumbnail_image0-4](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image0-4.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n![\"Skaermbillede-2025-06-05-230329](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/Skaermbillede-2025-06-05-230329.png\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n![\"thumbnail_image22](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image22.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n![\"thumbnail_image3-1-1024x670](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image3-1-1024x670.jpg\" "\\"\\"")
![\"thumbnail_image23](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/05\/thumbnail_image23.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n