Klokken n\u00e6rmede sig 9, hvor det var aftalt, at Mygge skulle hente ham. Derefter gik turen videre mod Nordborg for at samle Tomme op, inden de satte kursen mod det aarhusianske natteliv og de mange v\u00e6rtshuse, som ventede p\u00e5 Guldbajerklubben.<\/p>\n\n\n\n
Pludselig l\u00f8d et h\u00f8jt dyt ude fra vejen.<\/p>\n\n\n\n
\u201cDer er han sgu!<\/em>\u201d udbr\u00f8d Chili og sprang op fra sofaen.<\/p>\n\n\n\n Han greb tasken og skyndte sig mod d\u00f8ren. Men lige som han var ved at tr\u00e6de ud, stivnede han.<\/p>\n\n\n\n \u201cFOR HELVEDE\u2026 klisterm\u00e6rkerne!<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n Han havde glemt Guldbajerklubbens legendariske klisterm\u00e6rker \u2013de samme m\u00e6rker som efterh\u00e5nden sad p\u00e5 lygtep\u00e6le, bardiske og toiletter rundt omkring i landet efter tidligere ture.<\/p>\n\n\n\n Chili skyndte sig tilbage ind i stuen og trak en skuffe op. Mellem nogle gamle papirer og forskellige sm\u00e5ting l\u00e5 klisterm\u00e6rkerne heldigvis stadig.<\/p>\n\n\n\n \u201cDer var I jo!<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n Han snuppede dem hurtigt og kom sm\u00e5l\u00f8bende ned mod vejen. Ude i bilen sad Mygge allerede bag rattet med solbriller p\u00e5 og musik bragende ud af h\u00f8jtalerne.<\/p>\n\n\n\n \u201cDet tog sin tid<\/em>,\u201d grinede Mygge gennem det \u00e5bne vindue.<\/p>\n\n\n\n \u201cRolig nu<\/em>,\u201d svarede Chili og sm\u00e6kkede d\u00f8ren i. \u201cDe skulle n\u00f8dig blive glemt<\/em>.\u201d<\/p>\n\n\n\n Mygge nikkede anerkendende.<\/p>\n\n\n\n \u201cFair nok. S\u00e5 mangler vi bare Tomme\u2026 og cirka 40 bajere.<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n Motoren brummede op, og bilen trillede afsted gennem morgenen. Eventyret var begyndt.<\/p>\n\n\n\n Vi n\u00e6rmede os Havnbjerg, hvor Tomme allerede stod ude ved vejen og ventede ut\u00e5lmodigt p\u00e5 os. Han havde tydeligvis v\u00e6ret klar et stykke tid og holdt \u00f8je efter bilen. Da vi rullede ind til siden, stod han klar med tasken i h\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n \u201cS\u00e5 kom I endelig,<\/em>\u201d grinede han, mens han \u00e5bnede bagagerummet.<\/p>\n\n\n\n Tasken blev hurtigt smidt ind bagi, og efter et kort gensynsh\u00e5ndtryk var vi alle samlet. Nu kunne turen for alvor begynde. Vi satte kursen mod S\u00f8nderborg Baneg\u00e5rd, hvorfra vores rejse mod \u00c5rhus skulle starte.<\/p>\n\n\n\n Solen stod h\u00f8jt p\u00e5 himlen, og alt tydede p\u00e5, at det ville blive en varm og fantastisk weekend. Allerede i bilen var hum\u00f8ret h\u00f8jt. Snakken gik livligt, grinene sad l\u00f8st, og vi gl\u00e6dede os alle til de oplevelser, der ventede os i \u00c5rhus.<\/p>\n\n\n\n Vi havde p\u00e5 forh\u00e5nd planlagt en rute rundt til nogle af byens brune v\u00e6rtshuse, s\u00e5 det hele passede med \u00e5bningstiderne. Der var blevet kigget p\u00e5 kort, diskuteret r\u00e6kkef\u00f8lge og lagt en plan, s\u00e5 vi kunne f\u00e5 mest muligt ud af turen.<\/p>\n\n\n\n Efter lidt k\u00f8rsel n\u00e5ede vi endelig frem til S\u00f8nderborg Baneg\u00e5rd. Der var ikke mange mennesker p\u00e5 stationen denne morgen. Ud over nogle f\u00e5 rejsende var der mest studerende fra universitetet overfor baneg\u00e5rden, som var p\u00e5 vej til dagens undervisning.<\/p>\n\n\n\n Vi parkerede bilen og tog vores bagage med os. Med tasker over skulderen satte vi kursen mod perronen. Der gik ikke lang tid, f\u00f8r vi fandt en ledig b\u00e6nk, hvor vi kunne sl\u00e5 os ned og vente p\u00e5 toget.<\/p>\n\n\n\n Der var stadig lidt tid, f\u00f8r toget skulle ankomme, s\u00e5 vi sad og n\u00f8d den gode stemning. Sp\u00e6ndingen steg stille og roligt \u2013 nu var det ikke l\u00e6ngere bare en plan, men starten p\u00e5 \u00e5rets Guldbajerklub-eventyr.<\/p>\n\n\n\n Pludselig br\u00f8d Tommes stemme stilheden.<\/p>\n\n\n\n \u201cJeg er t\u00f8rsstig!<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n Med et stort grin tog han fat i sin ene kuffert og l\u00f8ftede den op p\u00e5 b\u00e6nken. Mygge kiggede nysgerrigt p\u00e5 ham.<\/p>\n\n\n\n \u201cHvad har du egentlig pakket i den?<\/em>\u201d spurgte han.<\/p>\n\n\n\n Tomme sagde ikke noget, men lod bare smilet tale for sig selv. Mygge hjalp med at lyne kufferten op, og da den blev \u00e5bnet, dukkede der en velkendt syn op.<\/p>\n\n\n\n En hel kasse med Guldbajer l\u00e5 gemt derinde.<\/p>\n\n\n\n \u201cSelvf\u00f8lgelig,<\/em>\u201d grinede Chili. \u201cVi skulle jo n\u00f8dig l\u00f8be t\u00f8r, inden turen overhovedet var begyndt.<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n Stemningen steg endnu et hak, og med en kasse Guldbajer klar til rejsen kunne vi kun gl\u00e6de os endnu mere til de n\u00e6ste mange timer.<\/p>\n\n\n Efter den anden \u00f8l og lidt nydelse af solen kunne vi i det fjerne h\u00f8re lyden af toget, der n\u00e6rmede sig stationen. Vi samlede hurtigt vores ting sammen og gjorde os klar til at stige ombord.<\/p>\n\n\n\n Da toget rullede ind p\u00e5 perronen, fandt vi hurtigt vores pladser. Vi var kun tre personer, og ved bordet var der normalt plads til fire, s\u00e5 der stod \u00e9n tom s\u00e6de tilbage ved siden af os.<\/p>\n\n\n\n Vi kiggede alle p\u00e5 den tomme plads.<\/p>\n\n\n\n Mygge smilede og sagde:<\/p>\n\n\n\n \u201cHvem f\u00e5r vi som medpassager?<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n Vi grinede, for p\u00e5 de tidligere ture havde det n\u00e6sten altid v\u00e6ret s\u00e5dan, at den tomme plads p\u00e5 et tidspunkt blev besat af en fremmed. Det var efterh\u00e5nden sp\u00e6ndende at se, hvem der mon ville ende med at sidde ved vores bord denne gang.<\/p>\n\n\n\n \u201cMon vi f\u00e5r en stille og rolig type?<\/em>\u201d spurgte Chili med et grin.<\/p>\n\n\n\n Vi l\u00e6nede os tilbage, mens toget satte i bev\u00e6gelse. Landskabet begyndte langsomt at glide forbi vinduet, og med en kasse Guldbajer inden for r\u00e6kkevidde og \u00c5rhus forude kunne turen n\u00e6sten ikke begynde bedre.<\/p>\n\n\n\n Da vi n\u00e6rmede os Tinglev Station, syntes Tomme, at det var tid til at vise, hvad han havde gemt i kufferten. Han l\u00f8ftede kassen med Guldbajer op p\u00e5 bordet, og da den ramte bordpladen, l\u00f8d der et ordentligt sm\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n De n\u00e6rmeste passagerer vendte sig straks om og kiggede forbl\u00f8ffet hen mod os. Det var tydeligt, at de lige skulle finde ud af, hvad der foregik ved vores bord.<\/p>\n\n\n\n Som p\u00e5 refleks rakte vi alle tre ud efter en \u00f8l fra kassen. Der var ingen grund til at spilde tiden \u2013 turen var jo allerede begyndt.<\/p>\n\n\n\n Da vi endelig kom til Tinglev, skete det pr\u00e6cis, som vi havde forudset. En ny passager steg p\u00e5 toget og bev\u00e6gede sig ned gennem vognen. Han stoppede op ved vores bord og kiggede p\u00e5 s\u00e6denummeret over pladsen.<\/p>\n\n\n\n Det var en j\u00e6vnaldrende mand, som tydeligvis havde fundet den rigtige plads. Han kiggede dog en ekstra gang p\u00e5 os, vores \u00f8l og den \u00e5bne kasse p\u00e5 bordet. Et \u00f8jeblik s\u00e5 det ud, som om han overvejede at finde en anden plads.<\/p>\n\n\n\n Men efter et kort \u00f8jeblik satte han sig forsigtigt ned ved siden af Mygge.<\/p>\n\n\n\n Vi smilede til ham, og det virkede til at f\u00e5 ham til at slappe lidt mere af. Toget satte langsomt i gang igen, og rejsen mod \u00c5rhus fortsatte.<\/p>\n\n\n\n Som timerne gik, blev der drukket godt fra kassen, og samtalen blev mere og mere livlig. Til sidst sad vores nye medpassager ogs\u00e5 med en Guldbajer i h\u00e5nden \u2013 selvom han med et grin indr\u00f8mmede, at det nok var lidt tidligere p\u00e5 dagen, end han normalt ville begynde.<\/p>\n\n\n\n \u201cDet er m\u00e5ske lige tidligt nok<\/em>,\u201d sagde han, mens han kiggede p\u00e5 \u00f8llen.<\/p>\n\n\n\n Men stemningen havde allerede \u00e6ndret sig. Han var blevet mere afslappet og begyndte snart selv at blande sig i samtalen. Han lyttede til vores historier, stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l og grinede med, som om han havde siddet ved bordet hele tiden.<\/p>\n\n\n\n Endnu en gang havde den tomme plads ved bordet f\u00e5et sin egen historie.<\/p>\n\n\n\n Da vi n\u00e6rmede os Fredericia, \u00e6ndrede stemningen sig pludselig en smule. Tomme, som ellers havde v\u00e6ret i godt hum\u00f8r hele turen, begyndte at se lidt bekymret ud. Det lagde hurtigt en d\u00e6mper p\u00e5 den hyggelige samtale ved bordet.<\/p>\n\n\n\n Vi kiggede p\u00e5 ham.<\/p>\n\n\n\n \u201cEr der noget galt?<\/em>\u201d spurgte Chili.<\/p>\n\n\n\n Tomme t\u00f8vede et \u00f8jeblik, inden han trak vejret dybt.<\/p>\n\n\n\n \u201cJeg har en d\u00e5rlig nyhed, som jeg gerne vil dele med jer,<\/em>\u201d sagde han.<\/p>\n\n\n\n Vi blev straks lidt mere opm\u00e6rksomme.<\/p>\n\n\n\n \u201cN\u00e5r vi skifter tog i Fredericia\u2026<\/em>\u201d begyndte han.<\/p>\n\n\n\n Han holdt en lille pause, som om han selv grublede over, hvordan han skulle sige det.<\/p>\n\n\n\n \u201c\u2026s\u00e5 har jeg bestilt billetter uden pladsreservation.<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n Der blev stille ved bordet.<\/p>\n\n\n\n \u201cS\u00e5 vi skal st\u00e5 op resten af turen,<\/em>\u201d fortsatte han.<\/p>\n\n\n\n Et \u00f8jeblik sad vi alle og t\u00e6nkte over det. Efter flere timer i toget med \u00f8l, gode historier og behagelige s\u00e6der var tanken om at skulle st\u00e5 resten af vejen ikke ligefrem den bedste nyhed.<\/p>\n\n\n\n Men stilheden varede ikke l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n Mygge l\u00e6nede sig tilbage og grinede.<\/p>\n\n\n\n \u201cDet er sgu ingen problem!<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n Han kiggede rundt p\u00e5 os andre.<\/p>\n\n\n\n \u201cDet er jo kun en times tid, vi skal st\u00e5 op.<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n Med de ord var bekymringen hurtigt v\u00e6k igen. Vi grinede lidt af det og fortsatte samtalen, som om intet var h\u00e6ndt.<\/p>\n\n\n\n Vores medpassager skulle desv\u00e6rre af toget inden Fredericia, s\u00e5 han n\u00e5ede ikke at opleve n\u00e6ste del af Guldbajerklubbens togrejse. Vi sagde p\u00e6nt farvel til ham, og han \u00f8nskede os en god tur videre mod \u00c5rhus.<\/p>\n\n\n\n Kort efter kunne vi se Fredericia n\u00e6rme sig. Togskiftet ventede, og det samme gjorde den sidste del af rejsen.<\/p>\n\n\n\n Da vi ankom til Fredericia, var der kun f\u00e5 Guldbajere tilbage i kassen. Dem tog vi med i h\u00e5nden, da der alligevel ikke var nogen grund til at lade dem st\u00e5 tilbage.<\/p>\n\n\n\n Vi steg af toget og skyndte os hen mod perronen, hvor toget til \u00c5rhus snart ville ankomme. Der var travlt p\u00e5 stationen. Rejsende gik i alle retninger med tasker og kufferter, alle p\u00e5 vej mod deres n\u00e6ste tog. Midt i mylderet fandt vi den rigtige perron og ventede sp\u00e6ndt.<\/p>\n\n\n\n Der gik ikke l\u00e6nge, f\u00f8r toget rullede ind p\u00e5 stationen. Vi steg hurtigt ombord, men som Tomme havde fortalt tidligere, var der ingen pladsreservation. Alle siddepladser var optaget, s\u00e5 vi fandt en plads i midten af vognen, hvor vi kunne st\u00e5 sammen.<\/p>\n\n\n\n Det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r vi faldt i snak med en gruppe gr\u00f8nl\u00e6ndere, som stod i n\u00e6rheden. De var i h\u00f8jt hum\u00f8r og havde ligesom os et par \u00f8l med p\u00e5 turen. Grinene rungede gennem vognen, historierne blev fortalt p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs.<\/p>\n\n\n\n Efterh\u00e5nden begyndte vi at kunne m\u00e6rke, at benene blev tr\u00e6tte. Selvom turen fra Fredericia til \u00c5rhus kun varede omkring en time, kunne det godt m\u00e6rkes at st\u00e5 op hele vejen. Heldigvis var hum\u00f8ret stadig h\u00f8jt, og de gode grin og den hyggelige stemning gjorde, at tiden gik overraskende hurtigt.<\/p>\n\n\n\n Efter omkring en time begyndte landskabet udenfor langsomt at \u00e6ndre sig. Marker og sm\u00e5 landsbyer blev afl\u00f8st af t\u00e6ttere bebyggelse, flere veje og st\u00f8rre bygninger. Togtrafikken blev ogs\u00e5 mere livlig, og der kom flere spor ved siden af hinanden.<\/p>\n\n\n\n \u201cDrenge,<\/em>\u201d sagde Mygge og kiggede ud ad vinduet, \u201cnu er vi vist ikke langt fra \u00c5rhus.<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n Vi fulgte alle hans blik. Det var tydeligt, at vi n\u00e6rmede os Danmarks n\u00e6stst\u00f8rste by. Om f\u00e5 minutter ville toget rulle ind p\u00e5 \u00c5rhus Hovedbaneg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n Da vi endelig rullede ind p\u00e5 \u00c5rhus Baneg\u00e5rd, kunne vi straks se, at vi ikke var de eneste, der var kommet til byen denne fredag. Perronerne var fyldt med rejsende, og der var mennesker overalt.<\/p>\n\n\n\n “Mon der overhovedet er plads til, at vi kan komme ud af toget?<\/em>” grinede Mygge.<\/p>\n\n\n\n D\u00f8rene gik op, og sammen med de mange andre passagerer maste vi os ud af toget. Det gik langsomt, men til sidst stod vi alle tre p\u00e5 perronen. Et \u00f8jeblik blev vi st\u00e5ende t\u00e6t ved sporet, mens menneskem\u00e6ngden fordelte sig ud gennem baneg\u00e5rden.<\/p>\n\n\n Vi tog taskerne p\u00e5 skuldrene og satte kursen gennem baneg\u00e5rden. M\u00e5let var klart \u2013 vi skulle finde vores hotel, Cabinn, og have bagagen sat af, inden Tour Bodega for alvor kunne begynde.<\/p>\n\n\n\n Pludselig stoppede Chili op.<\/p>\n\n\n\n “Se lige der… en fotoautomat! Det er godt nok l\u00e6nge siden, jeg har set s\u00e5dan en<\/em>.”<\/p>\n\n\n\n Lige ved udgangen til Baneg\u00e5rdspladsen stod en gammeldags fotoautomat. Vi blev alle st\u00e5ende et \u00f8jeblik og betragtede den.<\/p>\n\n\n\n “Den skal vi n\u00e6sten pr\u00f8ve, inden vi tager hjem igen,<\/em>” sagde Mygge.<\/p>\n\n\n\n Vi grinede og fortsatte ud mod Baneg\u00e5rdspladsen.<\/p>\n\n\n Foran os \u00e5bnede byen sig. I det fjerne ragede Aarhus Domkirke op over hustagene.<\/p>\n\n\n\n “Det er den vej,<\/em>” sagde Tomme og pegede op ad Ryesgade.<\/p>\n\n\n\n Vi fulgte fortovet gennem den travle g\u00e5gade. Solen stod h\u00f8jt p\u00e5 himlen, og varmen kunne m\u00e6rkes mellem bygningerne. Caf\u00e9ernes udeserveringer var fyldt med mennesker, butikkerne summede af liv, og gademusikanter satte lydspor p\u00e5 den travle eftermiddag. Folk sad med kolde drikke, shoppede eller n\u00f8d solen p\u00e5 b\u00e6nkene, mens cyklister elegant snoede sig mellem fodg\u00e6ngerne.<\/p>\n\n\n\n Vi lagde ogs\u00e5 m\u00e6rke til, hvor mange unge mennesker der var i byen. Piger i sommerkjoler og korte nederdele, m\u00e6nd i shorts og T-shirts \u2013 alle virkede til at nyde det fantastiske for\u00e5rsvejr. Der var en afslappet stemning, som kun en varm fredag eftermiddag kan skabe.<\/p>\n\n\n\n “Der er godt nok liv i \u00c5rhus,<\/em>” bem\u00e6rkede Chili, mens han kiggede sig omkring.<\/p>\n\n\n\n Efter et stykke tid n\u00e5ede vi frem til \u00c5rhus \u00c5. Langs \u00e5en l\u00e5 caf\u00e9erne side om side, og n\u00e6sten alle borde var optaget. Folk sad t\u00e6t, n\u00f8d frokosten, drak kolde \u00f8l og talte livligt sammen. Solens str\u00e5ler glimtede i vandet, og stemningen var pr\u00e6cis s\u00e5 hyggelig, som vi havde h\u00e5bet p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Vi krydsede \u00e5en og fortsatte ad Kannikegade. Kort efter dukkede Cabinn Hotel op foran os.<\/p>\n\n\n\n “S\u00e5 er vi fremme,<\/em>” sagde Mygge.<\/p>\n\n\n\n Vi gik ind i receptionen, fik udleveret vores n\u00f8glekort og blev enige om at m\u00f8des i forhallen, s\u00e5 snart vi alle havde f\u00e5et checket ind og sat bagagen p\u00e5 v\u00e6relserne.<\/p>\n\n\n\n Nu var der kun \u00e9n ting tilbage.<\/p>\n\n\n\n Tour Bodega i \u00c5rhus kunne begynde.<\/p>\n\n\n\n Vi m\u00f8dtes alle tre i forhallen p\u00e5 Cabinn. Taskerne var kommet p\u00e5 plads, og nu var vi klar til det, vi var kommet til \u00c5rhus for \u2013 at bes\u00f8ge byens brune v\u00e6rtshuse.<\/p>\n\n\n\n Tomme fandt ruten frem.<\/p>\n\n\n\n \u201cF\u00f8rste stop bliver S\u00f8ren Bruun<\/strong>.<\/em>\u201d<\/p>\n\n\n\n Vi forlod hotellet og bev\u00e6gede os gennem byen mod M.P. Bruuns Gade. \u00c5rhus summede stadig af liv. Folk sad udenfor p\u00e5 caf\u00e9erne, cykler susede forbi, og byen havde den s\u00e6rlige blanding af studerende, lokale og turister, som g\u00f8r \u00c5rhus til noget helt s\u00e6rligt.<\/p>\n\n\n\n Da vi n\u00e6rmede os M.P. Bruuns Gade, kunne vi begynde at se vores f\u00f8rste m\u00e5l for dagen. Midt blandt byens butikker og travle gader l\u00e5 S\u00f8ren Bruun<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Udefra skilte v\u00e6rtshuset sig ud med sit sorte skilt over indgangen og de klassiske \u00f8lreklamer i vinduerne. Navnet “S\u00f8ren Bruun” stod tydeligt frem, og foran indgangen stod nogle f\u00e5 borde, hvor g\u00e6ster kunne sidde og f\u00f8lge med i livet p\u00e5 gaden. Det var ikke et sted, der pr\u00f8vede at gemme sig \u2013 man kunne straks se, at her var tale om et sted med historie og faste g\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n Vi stoppede et \u00f8jeblik udenfor og kiggede p\u00e5 facaden.<\/p>\n\n\n\n \u201cDet ser lovende ud,<\/em>\u201d sagde Mygge.<\/p>\n\n\n\n Vi \u00e5bnede d\u00f8ren og tr\u00e5dte indenfor.<\/p>\n\n\n Inde i lokalet blev vi m\u00f8dt af en helt anden stemning end den travle gade udenfor. Der var roligt og hyggeligt. Lokalet var lyst og rummeligt med borde og stole langs v\u00e6ggene, en lang bardisk og fjernsyn h\u00e6ngende rundt omkring. P\u00e5 v\u00e6ggene hang forskellige minder fra sportens verden, blandt andet fodboldtr\u00f8jer og billeder, som gav stedet personlighed.<\/p>\n\n\n\n Der var en blanding af g\u00e6ster. Nogle sad ved bordene og snakkede stille over en \u00f8l, mens andre stod ved baren og hyggede sig. Det virkede som et sted, hvor b\u00e5de stamg\u00e6ster og nye bes\u00f8gende kunne f\u00f8le sig velkomne.<\/p>\n\n\n\n Vi fandt et bord, satte os ned og kiggede rundt.<\/p>\n\n\n S\u00e5 gik kursen mod Sankt Pauls Gade, hvor vi fandt det brune v\u00e6rtshus ButlerBar<\/strong>. Der sad en masse udenfor, og stemningen var livlig \u2013 som et lille friluftsteater midt i byen. Solen kastede et varmt sk\u00e6r over bordene, hvor folk sad t\u00e6t, snakkede og grinede med kolde \u00f8l i h\u00e5nden. Duften af mad blandede sig med lyden af glas, der klirrede, og sporadiske latterudbrud fra de sm\u00e5 grupper langs fortovet.<\/p>\n\n\n\n Indenfor var der mere ro. Vi fandt en plads ved vinduet, hvor vi stadig kunne f\u00f8lge gadelivet gennem ruden. Lokalet var dunkelt og hyggeligt, med tr\u00e6paneler og en let summen af samtaler. Vi fik hurtigt bestilt nogle Guldbajer, og da de kom p\u00e5 bordet, drak vi direkte af flasken \u2013 som det sig h\u00f8r og b\u00f8r. Skummet lagde sig langs kanten, og vi sk\u00e5lede med et tilfreds nik.<\/p>\n\n\n Efter vi var f\u00e6rdige med vores \u00f8l, gik vi videre mod M.P. Bruuns Gade, hvor vi fandt det brune v\u00e6rtshus Peter Gift<\/strong>. Udenfor hang det klassiske skilt med den gamle tjener, der smilende holder en flaske Old Port i den ene h\u00e5nd og et fad med tre glas i den anden. Skiltet gyngede let i vinden, og de store bogstaver \u2013 PETER GIFT<\/strong> <\/em>\u2013 stod som et l\u00f8fte om en god stund. Facaden var m\u00f8rkegr\u00f8n og tidl\u00f8s, med tr\u00e6rammer og sm\u00e5 vinduer, der afsl\u00f8rede det varme lys indenfor.<\/p>\n\n\n Indenfor var stemningen rolig og t\u00e6t. De gamle tr\u00e6paneler og messinglamper kastede et gyldent sk\u00e6r over rummet, og duften af \u00f8l og tr\u00e6 blandede sig med lyden af d\u00e6mpet snak. Ved bordene sad folk i sm\u00e5 grupper, nogle med h\u00e6nderne om flasker, andre l\u00e6nede sig tilbage med et stille grin. Vi fandt et bord i hj\u00f8rnet, bestilte et par Guldbajer. <\/p>\n\n\n\n Da vi var f\u00e6rdige med vores \u00f8l, fortsatte turen videre. Vi havde stadig et par brune v\u00e6rtshuse p\u00e5 listen, og snart stod vi foran Escobar<\/strong>. Det hvide og sorte skilt over indgangen gjorde det nemt at kende stedet. Escobar<\/strong> havde en helt anden stemning end de steder, vi lige havde bes\u00f8gt. Det var m\u00f8rkere, r\u00e5t og mere rock’n’roll-agtigt. V\u00e6ggene og interi\u00f8ret bar tydeligt pr\u00e6g af et sted, hvor \u00f8l, musik og stamg\u00e6ster havde sat deres spor gennem mange \u00e5r.<\/p>\n\n\n Vi n\u00e5ede ogs\u00e5 forbi Sway Bar<\/strong>, som virkede noget mere dystert end de andre steder. Belysningen og stemningen gjorde, at vi ikke havde det store behov for at blive h\u00e6ngende. Guldbajerklubben var trods alt p\u00e5 tur \u2013 vi skulle videre og opleve s\u00e5 meget som muligt.<\/p>\n\n\n Senere p\u00e5 dagen ankom vi til Hos Anders <\/strong>p\u00e5 Frederiksgade. Allerede udenfor var der godt med liv. En masse mennesker sad p\u00e5 b\u00e6nkene udenfor og n\u00f8d deres \u00f8l, mens snakken blandede sig med byens liv omkring os. Det var tydeligt, at Hos Anders var et sted, hvor folk kom for at h\u00e6nge ud og m\u00f8des med venner.<\/p>\n\n\n Vi gik indenfor.<\/p>\n\n\n\n Det f\u00f8rste, der slog os, var den varme og lidt gammeldags v\u00e6rtshusstemning. Rummet var fyldt med mennesker, og langs v\u00e6ggene var der m\u00f8rkt tr\u00e6, som gav stedet en hyggelig og lidt tung atmosf\u00e6re. P\u00e5 v\u00e6ggene hang store dekorative paneler med gr\u00f8nne planter, blomster og slyngende motiver, som stod i kontrast til det m\u00f8rke tr\u00e6v\u00e6rk. De varme lamper kastede et gyldent sk\u00e6r ned over lokalet, og de mange borde, stole og barstole gjorde, at rummet virkede t\u00e6t pakket.<\/p>\n\n\n\n Det var ikke et sted, hvor man bare lige kunne finde et tomt bord.<\/p>\n\n\n\n Vi gik op i baren og bestilte nogle guldbajere. Med hver vores \u00f8l i h\u00e5nden begyndte vi at kigge efter et sted, hvor vi kunne sl\u00e5 os ned.<\/p>\n\n\n\n Men det viste sig at v\u00e6re lettere sagt end gjort.<\/p>\n\n\n\n Der var stort set optaget overalt.<\/p>\n\n\n\n Vi bev\u00e6gede os l\u00e6ngere ind i lokalet, og helt nede i enden fandt vi endelig et sted. Det lignede n\u00e6rmest en lille scene eller et omr\u00e5de, der normalt var beregnet til noget andet. Men der stod et tomt bord.<\/p>\n\n\n Det var vores.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vi satte os ned og fik endelig skuldrene s\u00e6nket. \u00d8llene blev \u00e5bnet, og snakken gik igen. Efterh\u00e5nden begyndte vi at falde lidt til ro oven p\u00e5 dagens mange v\u00e6rtshuse.<\/p>\n\n\n\n Men s\u00e5 \u00e6ndrede stemningen sig.<\/p>\n\n\n\n Tomme sad med sin guldbajer og kiggede et \u00f8jeblik rundt i lokalet. Pludselig blev hans ansigtsudtryk alvorligt.<\/p>\n\n\n\n Han l\u00e6nede sig lidt ind mod os.<\/p>\n\n\n\n “<\/strong>Jeg tror, det tr\u00e6kker op til ballade.<\/em>“<\/strong><\/p>\n\n\n\n Mygge og Chili kiggede p\u00e5 ham.<\/p>\n\n\n\n “Hvad mener du?<\/em>” spurgte en af os.<\/p>\n\n\n\n Tomme nikkede diskret med hovedet mod indgangen.<\/p>\n\n\n\n Vi begyndte forsigtigt at kigge i samme retning.<\/p>\n\n\n\n Der stod en gruppe personer, og noget ved dem fik straks vores opm\u00e6rksomhed. De kiggede over mod os. Ikke bare et hurtigt blik, men p\u00e5 en m\u00e5de, som gjorde os lidt utilpasse.<\/p>\n\n\n\n Vi kiggede p\u00e5 hinanden.<\/p>\n\n\n\n Det var ikke til at vide, hvad det handlede om. M\u00e5ske var det ingenting. M\u00e5ske havde de bare f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 vores m\u00e6rkelige lille flok, der var kommet ind og havde sl\u00e5et sig ned helt nede i enden af lokalet.<\/p>\n\n\n\n Men efter en lang dag med guldbajere havde ingen af os lyst til at finde ud af, hvad der l\u00e5 bag.<\/p>\n\n\n\n Tomme tog en slurk af sin \u00f8l og sagde halvd\u00e6mpet:<\/p>\n\n\n\n “<\/strong>Kom. Lad os f\u00e5 drukket vores \u00f8l og komme videre.<\/em>“<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det var vi alle enige om.<\/p>\n\n\n\n Vi sad derfor lidt mere stille end f\u00f8r og holdt \u00f8je med situationen uden at g\u00f8re for meget v\u00e6sen af os. Guldbajerne blev drukket f\u00e6rdige, og snart var det tid til at rejse sig.<\/p>\n\n\n\n Vi kom sikkert ud fra Hos Anders, og vi kunne alle m\u00e6rke en lettelse. Det var godt, at den m\u00e6rkelige stemning ikke havde udviklet sig til noget. Vi havde f\u00e5et vores guldbajer, oplevet stedet \u2013 og var nu klar til at forts\u00e6tte turen.<\/p>\n\n\n\n N\u00e6ste stop blev Casino Bar<\/strong>, som ligger p\u00e5 den lille og hyggelige Skolegade.<\/p>\n\n\n\n Allerede udefra havde stedet sin helt egen charme. Indgangen l\u00e5 under en gr\u00f8n markise, som strakte sig ud over fortovet. Over d\u00f8ren hang det karakteristiske “casino bar”<\/strong>-skilt med den gyldne baggrund, og ved siden af indgangen hang forskellige skilte og dekorationer, som gav facaden et autentisk v\u00e6rtshuspr\u00e6g. De m\u00f8rke paneler omkring d\u00f8ren stod i fin kontrast til den lyse facade p\u00e5 den gamle bygning.<\/p>\n\n\n\n Udenfor stod der nogle sm\u00e5 borde med sorte stole, hvor flere g\u00e6ster sad og n\u00f8d deres \u00f8l. Der var liv p\u00e5 Skolegade, men stemningen omkring Casino Bar virkede afslappet og hyggelig.<\/p>\n\n\n Vi gik indenfor og fandt hurtigt ud af, at stedet havde en helt anden atmosf\u00e6re end Hos Anders<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Indenfor p\u00e5 Casino Bar<\/strong> blev vi m\u00f8dt af en varm og indbydende atmosf\u00e6re. Lokalet var fyldt med farver og detaljer \u2013 gamle emaljeskilte med Tuborg og Coca-Cola, cigarreklamer og plakater fra en svunden tid. Bag baren stod flaskerne t\u00e6t, og de sm\u00e5 danske flag langs disken gav stedet et festligt pr\u00e6g, som om der altid var noget at fejre.<\/p>\n\n\n\n Lyset var d\u00e6mpet, men varmt, og de m\u00f8rke tr\u00e6m\u00f8bler og l\u00e6derb\u00e6nke skabte en rolig kontrast til den livlige snak omkring os. En duft af \u00f8l og tr\u00e6 hang i luften, og lyden af glas, der klirrede, blandede sig med d\u00e6mpet latter. Bartenderen nikkede venligt, mens han h\u00e6ldte en ny omgang op \u2013 og man kunne m\u00e6rke, at her var ingen stress, ingen p\u00e5taget stemning.<\/p>\n\n\n\n Der var en del g\u00e6ster, men alle virkede venlige og im\u00f8dekommende. Det var s\u00e5dan et sted, hvor man hurtigt f\u00f8lte sig velkommen, selvom man kom udefra og ikke kendte nogen i forvejen.<\/p>\n\n\n\n Vi fandt en plads t\u00e6t ved indgangen og satte os med vores guldbajere. Efter den lidt ansp\u00e6ndte oplevelse p\u00e5 Hos Anders<\/strong> var det rart bare at kunne l\u00e6ne sig tilbage og nyde \u00f8llen uden at skulle holde \u00f8je med, hvad der foregik rundt omkring os.<\/p>\n\n\n\n Snakken gik, og efterh\u00e5nden faldt vi ogs\u00e5 i snak med nogle af de andre g\u00e6ster. Det blev til grin, historier og den slags samtaler, som kun opst\u00e5r, n\u00e5r man sidder p\u00e5 et godt gammeldags v\u00e6rtshus med en kold \u00f8l foran sig.<\/p>\n\n\n\n Casino Bar<\/strong> viste sig hurtigt at v\u00e6re et af de steder p\u00e5 turen, hvor vi virkelig f\u00f8lte os godt tilpas.<\/p>\n\n\n\n Mygge kiggede rundt p\u00e5 os og sagde:<\/p>\n\n\n\n “Her skal vi hen igen.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Ingen af os havde noget imod den id\u00e9.<\/p>\n\n\n\n Tv\u00e6rtimod.<\/p>\n\n\n\n Efterh\u00e5nden som vi fik drukket vores guldbajere, blev det mere og mere tydeligt, at Casino Bar havde ramt lige pr\u00e6cis den stemning, Guldbajerklubben var p\u00e5 jagt efter.<\/p>\n\n\n\n Et hyggeligt sted, venlige mennesker og kolde \u00f8l.<\/p>\n\n\n\n Det kunne n\u00e6sten ikke v\u00e6re bedre.<\/strong><\/p>\n\n\n Men der var lige et sted mere, vi skulle bes\u00f8ge, inden vi forblev siddende. Det var det brune v\u00e6rtshus Kurts Mor<\/strong>. S\u00e5 efter vi havde drukket f\u00e6rdigt, gik vi videre mod Fredens Torv, hvor vi blev m\u00f8dt af den karakteristiske facade.<\/p>\n\n\n\n Indgangen l\u00e5 midt i den rosa bygning med bl\u00e5 sokkel, flankeret af sm\u00e5 borde med sorte stole og gr\u00f8nne planter i krukker. Over d\u00f8ren hang det runde skilt med teksten \u2018<\/em>Kurts Mor<\/strong>\u2019<\/em> og telefonnummeret, og p\u00e5 begge sider af d\u00f8ren var der skilte med Tuborg-logoer og priser p\u00e5 fad\u00f8l og flaske\u00f8l. De sorte markiser med hvid skrift gav stedet et klassisk, n\u00e6sten nostalgisk udtryk \u2013 som et v\u00e6rtshus, der har st\u00e5et der i \u00e5rtier og n\u00e6gtet at \u00e6ndre sig, fordi det allerede var perfekt.<\/p>\n\n\n Vi tr\u00e5dte indenfor, og straks blev vi m\u00f8dt af den hyggelige stemning. Her var der roligt, men levende. Bartenderen \u2013 en ung, venlig kvinde med et smil, der kunne f\u00e5 selv den mest tr\u00e6tte g\u00e6st til at f\u00f8le sig velkommen \u2013 tog imod os. Der var ikke mange g\u00e6ster, men det gjorde kun stedet mere intimt.<\/p>\n\n\n\n Baren var enkel og \u00e6rlig. Den lange disk i lyst tr\u00e6 med gr\u00f8nne barstole stod som centrum for rummet. Bag disken hang billeder og skilte, og langs v\u00e6ggene stod sm\u00e5 borde med m\u00f8rke tr\u00e6stole. Lyset fra vinduerne faldt bl\u00f8dt ind og ramte de gr\u00f8nne planter i vindueskarmen, mens duften af \u00f8l og tr\u00e6 blandede sig med den stille summen af samtaler.<\/p>\n\n\n\n Det var s\u00e5dan et sted, hvor man hurtigt kunne m\u00e6rke, at tiden ikke havde travlt. Her blev \u00f8l drukket i ro og mag, og snakken gik om alt og ingenting. Vi satte os ved baren, fik vores Guldbajere, og mens vi sk\u00e5lede, kunne vi m\u00e6rke, at Kurts Mor<\/strong> var endnu et sted, der passede perfekt ind i Guldbajerklubbens \u00e5nd \u2013 \u00e6gte, uformelt og med hjertet p\u00e5 rette sted.<\/p>\n\n\n Da vi langt om l\u00e6nge blev f\u00e6rdige med vores \u00f8l, blev vi enige om at vende tilbage til v\u00e6rtshuset Casino Bar<\/strong>. Da vi kom, var der blevet mere liv \u2013 snakken summede, og latteren fl\u00f8d frit mellem bordene. Men heldige som vi var, fik vi vores stamplads t\u00e6t ved d\u00f8ren. Her slog vi os ned for resten af aftenen og bestilte endnu et par Guldbajere.<\/p>\n\n\n\n Tiden gik, og udenfor blev det m\u00f8rkt. Gadelamperne kastede et bl\u00f8dt sk\u00e6r ind gennem ruden, og inde i baren blev stemningen mere t\u00e6t og varm. Vi sad ikke alene l\u00e6ngere \u2013 bordene omkring os var fyldt med folk, og samtalerne fl\u00f8d p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs. Der blev sk\u00e5let, grinet og fortalt historier, som kun opst\u00e5r, n\u00e5r \u00f8llen har gjort sit arbejde.<\/p>\n\n\n\n Det var en af de aftener, hvor man kunne m\u00e6rke, at man var en del af noget. Ikke bare en gruppe venner, men et f\u00e6llesskab af mennesker, der alle havde fundet vej til det samme sted for at nyde det samme \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n Senere p\u00e5 natten begyndte Tomme at se tr\u00e6t ud, og vi blev enige om, at det var tid til at vende tilbage til hotellet. Chili kiggede p\u00e5 uret \u2013 klokken var blevet to om morgenen. Vi rejste os, lidt tunge i benene, men med et smil p\u00e5 l\u00e6ben.<\/p>\n\n\n\n \u2018Jeg tror, vi har gjort det godt<\/em>,\u2019 sagde Chili med et grin.<\/p>\n\n\n\n \u00d8llen kunne m\u00e6rkes, og mens vi dinglede tilbage mod hotellet, var gaderne stadig fulde af liv. Folk lo, cykler klirrede forbi, og lyden af musik sivede ud fra de sidste \u00e5bne barer. Det var en af de n\u00e6tter, hvor byen aldrig helt sov \u2013 og Guldbajerklubben havde sat sit aftryk.<\/p>\n\n\n Om morgenen kunne vi godt m\u00e6rke dagen derp\u00e5. Hovedet var tungt, benene lidt slappe, og stemmerne en smule h\u00e6se efter g\u00e5rsdagens snak og latter. Chili n\u00e5ede endda at fare vild p\u00e5 hotellet \u2013 gangene lignede hinanden som kopier, og han fik taget en hel ekstra runde, f\u00f8r han fandt tilbage til v\u00e6relset. Det blev selvf\u00f8lgelig til et godt grin ved morgenmaden.<\/p>\n\n\n\n Efter et par kopper kaffe og en solid tallerken med r\u00f8r\u00e6g og bacon begyndte livet s\u00e5 sm\u00e5t at vende tilbage i kroppen. Vi sad og kiggede ud af vinduet, hvor \u00c5rhus allerede var v\u00e5gnet \u2013 cykler susede forbi, og folk var p\u00e5 vej mod arbejde eller weekendens f\u00f8rste g\u00f8rem\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n “N\u00e5,<\/em>” sagde Tomme og skubbede stolen tilbage, “skal vi ud og g\u00f8re byen usikker igen.<\/em>“<\/p>\n\n\n\n Og det skulle vi. Med fornyet energi og en stille beslutsomhed om at forts\u00e6tte Guldbajerklubbens mission begav vi os ud i \u00c5rhus\u2019 gader. Solen stod lavt, og luften var frisk \u2013 den slags morgenluft, der f\u00e5r \u00e9n til at tro, at dagen kan blive lige s\u00e5 god som den forrige.<\/p>\n\n\n\n Vi satte kursen mod de brune v\u00e6rtshuse, der ventede som sm\u00e5 oaser rundt i byen. Der var noget s\u00e6rligt ved at g\u00e5 fra sted til sted, som om hvert v\u00e6rtshus havde sin egen historie, sin egen rytme, sit eget lille univers. Og vi var klar til at bes\u00f8ge dem alle.<\/p>\n\n\n\n Vi valgte at g\u00e5 tilbage mod Casino Bar<\/strong>, som skulle v\u00e6re vores startsted for dagens rundtur. Solen varmede s\u00e5 godt, at man n\u00e6sten kunne tro, det var midt i juli og ikke en dag, hvor vi stadig k\u00e6mpede lidt med t\u00f8mmerm\u00e6ndene. \u00c5rhus havde den der helt s\u00e6rlige formiddagssummen \u2013 folk p\u00e5 vej ud i byen, cykler der klikkede forbi, og en let brise der tog toppen af varmen.<\/p>\n\n\n\n Da vi kom frem til Casino Bar<\/strong>, sad der allerede nogle g\u00e6ster udenfor. De havde taget hul p\u00e5 dagen med en \u00f8l og s\u00e5 ud til at nyde livet i fulde drag. Vi var heldige og fandt en perfekt plads udenfor, hvor vi kunne f\u00f8lge med i alt det, der skete p\u00e5 gaden. Det var s\u00e5dan et sted, hvor man kunne sidde i timevis og bare kigge p\u00e5 mennesker, der kom g\u00e5ende forbi.<\/p>\n\n\n\n Vi startede ud med en Guldbajer, og selvom vi stadig var lidt m\u00e6rkede fra aftenen f\u00f8r, s\u00e5 smagte den overraskende godt. Den havde den helt rigtige balance mellem friskhed og den velkendte maltede varme, som kun en Guldbajer kan give.<\/p>\n\n\n\n Mens vi sad og kiggede ud over Skolegade, faldt vi i snak med en af g\u00e6sterne ved nabobordet. Det viste sig, at han var stamkunde \u2013 s\u00e5dan en af dem, der n\u00e6rmest havde sin egen stol og sikkert ogs\u00e5 sin egen historie knyttet til hvert hj\u00f8rne af v\u00e6rtshuset. Han kunne fort\u00e6lle en hel del om omr\u00e5det, om de gamle v\u00e6rtshuse, om hvem der plejede at komme her, og hvordan stedet havde \u00e6ndret sig gennem \u00e5rene.<\/p>\n\n\n\n Han var ogs\u00e5 meget interesseret i vores klub. Han havde lagt m\u00e6rke til vores rygm\u00e6rker og spurgte nysgerrigt ind til, hvad Guldbajerklubben egentlig gik ud p\u00e5. Da vi forklarede ham, at vi rejste rundt for at finde de bedste brune v\u00e6rtshuse og de hyggeligste \u00f8jeblikke, nikkede han anerkendende.<\/p>\n\n\n\n “Det kan jeg godt lide,<\/em>” sagde han og l\u00f8ftede sin \u00f8l. “Der er ikke mange, der tager sig tid til at nyde de gamle steder l\u00e6ngere<\/em>“<\/p>\n\n\n\n Og der sad vi s\u00e5 \u2013 i solen, med en kold \u00f8l, en stamkunde der fortalte historier, og hele \u00c5rhus der passerede forbi. Det var pr\u00e6cis s\u00e5dan en start p\u00e5 dagen, som Guldbajerklubben var skabt til<\/p>\n\n\n\n Da vores \u00f8l var n\u00e6sten tom, kiggede Tomme rundt p\u00e5 os andre. “N\u00e5, skal vi videre?”<\/em> spurgte han og satte guldbajeren fra sig. Chili s\u00e5 lidt tr\u00e6t ud, sunket godt ned i stolen, som om han helst ville blive siddende. Men Mygge nikkede mod gaden. “Kom nu, vi skal videre.”<\/em><\/p>\n\n\n\n Vi drak ud, sagde p\u00e6nt farvel til den venlige stamkunde, der havde underholdt os med historier om gamle dage. Solen stod h\u00f8jt, og luften var tung af sommer. Asfalten glimtede, og duften af grill og byliv hang i gaderne.<\/p>\n\n\n\n “Der g\u00e5r rygter om et v\u00e6rtshus p\u00e5 Skovvejen, man skal bes\u00f8ge, n\u00e5r man er i \u00c5rhus,”<\/em> sagde Tomme. Vi satte kursen mod midtbyen, og efter en l\u00e6ngere g\u00e5tur dukkede en Netto op for enden af vejen.<\/p>\n\n\n\n “Jeg er t\u00f8rsigt,”<\/em> sagde Mygge. “Skal vi ikke k\u00f8be en \u00f8l i Netto?”<\/em> Der var ingen protester. Vi gik ind, fandt en pakke kolde \u00f8l, og da vi kom ud igen, fandt vi en lille gyde med skygge. Der stod vi et \u00f8jeblik, l\u00e6nede os op ad murene og n\u00f8d \u00f8llen i stilhed.<\/p>\n\n\n\n “Det her er livet,”<\/em> sagde Mygge og l\u00f8ftede d\u00e5sen. “Det her er Guldbajerklubben,”<\/em> svarede Chili med et tr\u00e6t smil.<\/p>\n\n\n\n Da \u00f8llerne var drukket, smed vi d\u00e5serne i skraldespanden og fortsatte mod Skovvejen. Jo t\u00e6ttere vi kom mod v\u00e6rtshuset Cirkuskroen<\/strong>, jo mere kunne vi m\u00e6rke, at stedet havde noget s\u00e6rligt over sig. Facaden var ikke prangende, men der var et eller andet ved den \u2013 som om den gemte p\u00e5 historier. Da vi tr\u00e5dte ind, var det som at g\u00e5 ind i en anden verden. Klovne i alle afskygninger hang fra loftet, dinglende i snore og gynger. Farverne p\u00e5 v\u00e6ggene var varme og levende, og lyset kastede et gyldent sk\u00e6r over baren.<\/p>\n\n\n\n Bag disken stod flaskerne t\u00e6t, og over dem hang figurer og sm\u00e5 kuriositeter \u2013 som et museum af minder. En klovn med r\u00f8d n\u00e6se vogtede over kasseapparatet, og p\u00e5 hylden bagved stod en porcel\u00e6nsfigur med et sk\u00e6vt grin, som om den kendte alle hemmelighederne herinde.<\/p>\n\n\n Vi satte os ved et bord. Tre slidte stole stod klar, og p\u00e5 bordet stod et askeb\u00e6ger. Bartenderen, en \u00e6ldre mand med et glimt i \u00f8jet, nikkede genkendende. “Velkommen til cirkus,”<\/em> sagde han med et grin, mens han sk\u00e6nkede os en guldbajer.<\/p>\n\n\n\n Vi sk\u00e5lede. Skummet lagde sig langsomt, og stemningen blev tung og rolig. Her var ingen hast \u2013 kun historier og klovne, der kiggede ned fra loftet som tavse tilskuere til vores lille forestilling.<\/p>\n\n\n\n Mygge l\u00e6nede sig tilbage og kiggede rundt. “Det her sted\u2026 det er helt vanvittigt,”<\/em> sagde han med et grin. Chili nikkede stille. Tomme l\u00f8ftede sin \u00f8l for at sk\u00e5le.<\/p>\n\n\n\n \u00d8llerne klirrede mod bordet, og i det \u00f8jeblik f\u00f8ltes det, som om vi var en del af forestillingen selv \u2013 midt i klovnenes verden, hvor alt var lidt sk\u00e6vt, men helt rigtigt.<\/p>\n\n\n Da vi fik set nok klovne og blev f\u00e6rdige med vores \u00f8l, besluttede vi os for at komme videre. Vi gik op ad Niels Juels Gade, hvor middagslyset l\u00e5 skarpt og klart hen over bygningerne. Solen stod h\u00f8jt, og der var den d\u00e9r typiske Aarhus-stemning midt p\u00e5 dagen: travlhed, cykler, snak, og en frisk brise fra havnen.<\/p>\n\n\n\n Midt p\u00e5 gaden st\u00f8dte vi p\u00e5 det brune v\u00e6rtshus Peder Wessel.<\/strong> Der stod et par slidte tr\u00e6stole udenfor, og dem tog vi straks \u2013 som om de var reserveret til Guldbajerklubben.<\/p>\n\n\n\n Tomme skyndte sig indenfor for at hente tre friske Guldbajere, og kort efter stod de foran os med dug p\u00e5 glassene. Her var der en helt s\u00e6rlig ro, selvom det var midt p\u00e5 dagen. Vi sad stille og roligt, l\u00e6nede os tilbage og n\u00f8d \u00f8llen, mens vi betragtede livet p\u00e5 Tordenskjoldsgade.<\/p>\n\n\n\n Der var cyklister overalt, som fl\u00f8j forbi i en konstant str\u00f8m. En masse unge mennesker stod i sm\u00e5 grupper, snakkede, grinede og bev\u00e6gede sig rundt som om hele gaden var deres egen scene. Det hele havde en energi, der kun findes midt p\u00e5 dagen \u2013 hvor alle er p\u00e5 vej et sted hen, men stadig har tid til at leve lidt.<\/p>\n\n\n\n Her sad vi et godt stykke tid. Snakken gik i et roligt tempo, og \u00f8llen gled ned uden hast. Vi lod os opsluge af stemningen, af lydene, af den klare dagslys der fik alt til at virke lidt skarpere. Det var et af de \u00f8jeblikke, hvor man bare sad og var til, sammen med gode venner og en kold Guldbajer.<\/p>\n\n\n Efter vi havde siddet et godt stykke tid p\u00e5 Peder Wessel<\/strong> og f\u00e5et drukket vores Guldbajere, rejste vi os langsomt fra de slidte tr\u00e6stole. Solen stod stadig h\u00f8jt, og der var den d\u00e9r klare middagslyd i luften \u2013 cykler der susede forbi, folk der snakkede, og en konstant summen fra Tordenskjoldsgade.<\/p>\n\n\n\n Vi strakte benene, tog et sidste blik mod v\u00e6rtshuset og begyndte at g\u00e5 ned mod krydset. Stemningen var let og munter; vi havde allerede f\u00e5et en god start p\u00e5 dagen, og nu var vi klar til at se, hvad n\u00e6ste stop ville bringe.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 vej ned ad gaden passerede vi flere sm\u00e5 grupper af unge, der stod og grinede h\u00f8jt, som om hele verden var deres. En cyklist kom farende forbi med en pose fra F\u00f8tex dinglende p\u00e5 styret, og en \u00e6ldre herre sad p\u00e5 en b\u00e6nk og fulgte livet med et roligt blik. Det hele f\u00f8ltes levende, som om Aarhus midt p\u00e5 dagen havde sin helt egen puls.<\/p>\n\n\n\n Da vi n\u00e6rmede os krydset, fik vi pludselig \u00f8je p\u00e5 Tr\u00f8jborg Kroen<\/strong> ovre p\u00e5 den anden side. Skiltet stod der og blinkede til os som en slags invitation \u2013 n\u00e6sten som om kroen sagde: \u201cKom herover, drenge. Her er der ro, kolde \u00f8l og ingen unge mennesker der r\u00e5ber jer ind i \u00f8ret.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Vi krydsede vejen, snakkede om dagens f\u00f8rste \u00f8l, og Tomme jokede med, at vi allerede havde f\u00e5et nok motion for en hel uge. Men vi fortsatte alligevel \u2013 for Guldbajerklubben stopper ikke efter \u00e9n \u00f8l og et par klovne. Og nu havde vi et nyt m\u00e5l i sigte: Tr\u00f8jborg Kroen.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Vi n\u00e6rmede os Tr\u00f8jborg Kroen med den d\u00e9r blanding af nysgerrighed og forventning, som kun Guldbajerklubben kan m\u00f8nstre efter et par gode \u00f8l. Kroen l\u00e5 solidt p\u00e5 hj\u00f8rnet, brun og tidl\u00f8s, som et sted der havde set flere historier end en hel bogreol kunne rumme.<\/p>\n\n\n\n Da vi tr\u00e5dte ind, blev vi m\u00f8dt af en k\u00f8lig luft og den velkendte duft af gammelt tr\u00e6, \u00f8l og krostemning. Der var roligt \u2013 s\u00e5dan en behagelig midt\u2011p\u00e5\u2011dagen ro, hvor man kan h\u00f8re sine egne tanker uden at blive overd\u00f8vet af musik eller r\u00e5bende g\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n Vi gik direkte op til baren, hvor bartenderen stod. Han var en yngre asiatisk mand med et venligt blik og en rolig m\u00e5de at bev\u00e6ge sig p\u00e5, som om han havde helt styr p\u00e5 alt, der foregik i lokalet. Han gav os et lille nik, der f\u00f8ltes som en stille velkomst.<\/p>\n\n\n\n Tomme l\u00e6nede sig ind over baren med sin s\u00e6dvanlige selvtillid. “Tre Guldbajere,”<\/em> sagde han, som om han bestilte noget, bartenderen allerede havde st\u00e5ende klar.<\/p>\n\n\n\n Bartenderen vendte sig om, greb tre kolde flasker og satte dem foran os med et pr\u00e6cist klonk<\/em> mod tr\u00e6et. Der var noget effektivt og samtidig afslappet over ham \u2013 en mand, der kunne sk\u00e6nke \u00f8l i s\u00f8vne, hvis det skulle v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Vi satte os p\u00e5 de h\u00f8je barstole, hvor man kunne se hele kroen uden at dreje hovedet.Bartenderen satte de tre Guldbajere foran os med en pr\u00e6cision, der n\u00e6sten var kunstnerisk. Han arbejdede hurtigt, men med en ro, som om han havde en indre metronom, der holdt tempoet perfekt. Vi kunne ikke lade v\u00e6re med at l\u00e6gge m\u00e6rke til, hvordan han bev\u00e6gede sig \u2013 ikke stresset, ikke sl\u00f8vt, bare s\u00e5dan helt naturligt effektiv.<\/p>\n\n\n\n Mens vi sad der ved baren, begyndte han pludselig at sm\u00e5snakke med os. Ikke s\u00e5dan en klassisk kro\u2011snak om vejret eller fodbold, men noget helt andet. “I ser ud til at have en god dag<\/em>,”<\/strong> sagde han med et lille smil, mens han t\u00f8rrede baren af i en perfekt lige linje.<\/p>\n\n\n\n Tomme nikkede og svarede, at vi var p\u00e5 Guldbajer\u2011tur. Bartenderen h\u00e6vede et \u00f8jenbryn, som om han lige skulle vurdere, om det var en joke eller en livsstil. “Guldbajer\u2026 det er en st\u00e6rk start,”<\/em> sagde han og grinede stille for sig selv.<\/p>\n\n\n\n Efter vi havde forladt Tr\u00f8jborg Kroen<\/strong> og slentret ned mod midtbyen, fandt vi hurtigt Vinstuen<\/strong>. Det lille, m\u00f8rke sted s\u00e5 n\u00e6sten hemmeligt ud udefra, men vi valgte at s\u00e6tte os udenfor p\u00e5 den v\u00e6gh\u00e6ngte b\u00e6nk, der sad klemt op ad facaden som en fastmonteret hvilestation for t\u00f8rstige sj\u00e6le.<\/p>\n\n\n Vi havde knap f\u00e5et \u00e5bnet vores Guldbajere, f\u00f8r vi h\u00f8rte en rumlen nede fra Fiskergade. Det l\u00f8d som en megafon, der blev t\u00e6ndt og slukket i korte ryk, og vi kiggede p\u00e5 hinanden med den d\u00e9r blanding af nysgerrighed og “hvad sker der nu?”<\/em><\/p>\n\n\n\n Pludselig kom demonstrationen frem fra Fiskergade. Flag, bannere, r\u00e5b, trommer \u2013 en hel b\u00f8lge af mennesker i bev\u00e6gelse. Det var protesten mod krigen i Gaza, og energien var intens, selv p\u00e5 afstand.<\/p>\n\n\n\n Vi rejste os fra b\u00e6nken for at se n\u00e6rmere og gik en lille smule op ad Fiskergyde. Her kunne vi se det hele t\u00e6ttere p\u00e5: folk der r\u00e5bte slagord, nogle der filmede, andre der bare gik med i stilhed. Det hele bev\u00e6gede sig som en levende flod gennem gaden. Da demonstrationen var passeret, og lyden igen begyndte at d\u00f8 ud, vendte vi tilbage til Vinstuen og satte os p\u00e5 de v\u00e6gh\u00e6ngte b\u00e6nke igen.<\/p>\n\n\n\n![\"011ee0f1-0374-49b8-8bb5-2230c067b7db](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/011ee0f1-0374-49b8-8bb5-2230c067b7db.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"953f54ed-56a7-4cf3-ba37-90235055fcac](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/953f54ed-56a7-4cf3-ba37-90235055fcac.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"83f79de3-a746-443b-9f76-b7f2ebf5f4b9](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/83f79de3-a746-443b-9f76-b7f2ebf5f4b9.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"3d085f60-0524-4fd1-9f84-18f511d315ba](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/3d085f60-0524-4fd1-9f84-18f511d315ba.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"8d0cd08e-2bac-4f64-b7ab-571b44dbee15](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/8d0cd08e-2bac-4f64-b7ab-571b44dbee15.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"48b29512-e8e8-41e0-b6d2-dbe095b540c5](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/48b29512-e8e8-41e0-b6d2-dbe095b540c5.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"61741e16-0b51-433f-a1b4-f4c96f59c463](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/61741e16-0b51-433f-a1b4-f4c96f59c463.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"b224f033-367a-4d1d-96c7-a35f8d95fa33](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/b224f033-367a-4d1d-96c7-a35f8d95fa33.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"e3069c60-dca2-4d51-9a46-551f79e1b5dc](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/e3069c60-dca2-4d51-9a46-551f79e1b5dc.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"2b36f6ec-8889-4df2-b96a-2256e4805f7e](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/2b36f6ec-8889-4df2-b96a-2256e4805f7e.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"46e68455-1ad2-46c2-bdfa-c436e3d83d80](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/46e68455-1ad2-46c2-bdfa-c436e3d83d80.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"5c06b3e2-93fb-44f2-8631-f380a20af8d2](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/5c06b3e2-93fb-44f2-8631-f380a20af8d2.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"3bce2137-49c5-4502-9b60-277b49a3258a-1](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/3bce2137-49c5-4502-9b60-277b49a3258a-1.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"4243bcb9-d130-4123-b37e-eac22557fe49](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/4243bcb9-d130-4123-b37e-eac22557fe49.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"e423f420-b6fb-488d-8ea3-481b3e4adfc2](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/e423f420-b6fb-488d-8ea3-481b3e4adfc2.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"640232a0-7805-4c8f-a109-271da6f24c18](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/640232a0-7805-4c8f-a109-271da6f24c18.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDag 2.<\/h4>\n\n\n\n
\n\n\n\n![\"e232d2ef-e612-45c3-9f30-88fe2ace60a2](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/e232d2ef-e612-45c3-9f30-88fe2ace60a2.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"66483d95-31e6-495e-b63f-84bbb77b046c](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/66483d95-31e6-495e-b63f-84bbb77b046c.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"e6d563ec-2685-45ef-a1e4-ea1bb39d799f](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/e6d563ec-2685-45ef-a1e4-ea1bb39d799f.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"Skaermbillede-2026-09-23-233235-1024x458](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/Skaermbillede-2026-09-23-233235-1024x458.png\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\n![\"5a1130f4-fbad-4609-a2c2-a61ccd48bc87](\"https:\/\/guldbajerklubben.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/5a1130f4-fbad-4609-a2c2-a61ccd48bc87.jpg\" "\\"\\"")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n