Chili sad hjemme i sofaen og stirrede sp\u00e6ndt p\u00e5 uret. Det var endelig blevet dagen, som hele Guldbajerklubben havde ventet p\u00e5 i flere m\u00e5neder \u2013 den \u00e5rlige tur. Denne gang gik turen til \u00c5rhus, og forventningens gl\u00e6de kunne allerede m\u00e6rkes fra morgenstunden.<\/p>\n\n\n\n
Radioen k\u00f8rte i baggrunden med morgenens vejrudsigt. V\u00e6rten lovede solskin hele weekenden, lune temperaturer og perfekt bajervejr. Chili l\u00e6nede sig tilfreds tilbage og nikkede for sig selv.<\/p>\n\n\n\n
\u201cDet kan jo ikke blive bedre,\u201d mumlede han.<\/p>\n\n\n\n
Klokken n\u00e6rmede sig 9, hvor det var aftalt, at Mygge skulle hente ham. Derefter gik turen videre mod Nordborg for at samle Tomme op, inden de satte kursen mod det aarhusianske natteliv og de mange v\u00e6rtshuse, som ventede p\u00e5 Guldbajerklubben.<\/p>\n\n\n\n
Pludselig l\u00f8d et h\u00f8jt dyt ude fra vejen.<\/p>\n\n\n\n
\u201cDer er han sgu!\u201d udbr\u00f8d Chili og sprang op fra sofaen.<\/p>\n\n\n\n
Han greb tasken og skyndte sig mod d\u00f8ren. Men lige som han var ved at tr\u00e6de ud, stivnede han.<\/p>\n\n\n\n
\u201cFOR HELVEDE\u2026 klisterm\u00e6rkerne!\u201d<\/p>\n\n\n\n
Han havde glemt Guldbajerklubbens legendariske klisterm\u00e6rker \u2013de samme m\u00e6rker som efterh\u00e5nden sad p\u00e5 lygtep\u00e6le, bardiske og toiletter rundt omkring i landet efter tidligere ture.<\/p>\n\n\n\n
Chili skyndte sig tilbage ind i stuen og trak en skuffe op. Mellem nogle gamle papirer og forskellige sm\u00e5ting l\u00e5 klisterm\u00e6rkerne heldigvis stadig.<\/p>\n\n\n\n
\u201cDer var I jo!\u201d<\/p>\n\n\n\n
Han snuppede dem hurtigt og kom sm\u00e5l\u00f8bende ned mod vejen. Ude i bilen sad Mygge allerede bag rattet med solbriller p\u00e5 og musik bragende ud af h\u00f8jtalerne.<\/p>\n\n\n\n
\u201cDet tog sin tid,\u201d grinede Mygge gennem det \u00e5bne vindue.<\/p>\n\n\n\n
\u201cRolig nu,\u201d svarede Chili og sm\u00e6kkede d\u00f8ren i. \u201cDe skulle n\u00f8dig blive glemt.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Mygge nikkede anerkendende.<\/p>\n\n\n\n
\u201cFair nok. S\u00e5 mangler vi bare Tomme\u2026 og cirka 40 bajere.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Motoren brummede op, og bilen trillede afsted gennem morgenen. Eventyret var begyndt.<\/p>\n\n\n\n
Vi n\u00e6rmede os Havnbjerg, hvor Tomme allerede stod ude ved vejen og ventede ut\u00e5lmodigt p\u00e5 os. Han havde tydeligvis v\u00e6ret klar et stykke tid og holdt \u00f8je efter bilen. Da vi rullede ind til siden, stod han klar med tasken i h\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n
\u201cS\u00e5 kom I endelig,\u201d grinede han, mens han \u00e5bnede bagagerummet.<\/p>\n\n\n\n
Tasken blev hurtigt smidt ind bagi, og efter et kort gensynsh\u00e5ndtryk var vi alle samlet. Nu kunne turen for alvor begynde. Vi satte kursen mod S\u00f8nderborg Baneg\u00e5rd, hvorfra vores rejse mod \u00c5rhus skulle starte.<\/p>\n\n\n\n
Solen stod h\u00f8jt p\u00e5 himlen, og alt tydede p\u00e5, at det ville blive en varm og fantastisk weekend. Allerede i bilen var hum\u00f8ret h\u00f8jt. Snakken gik livligt, grinene sad l\u00f8st, og vi gl\u00e6dede os alle til de oplevelser, der ventede os i \u00c5rhus.<\/p>\n\n\n\n
Vi havde p\u00e5 forh\u00e5nd planlagt en rute rundt til nogle af byens brune v\u00e6rtshuse, s\u00e5 det hele passede med \u00e5bningstiderne. Der var blevet kigget p\u00e5 kort, diskuteret r\u00e6kkef\u00f8lge og lagt en plan, s\u00e5 vi kunne f\u00e5 mest muligt ud af turen.<\/p>\n\n\n\n
Efter lidt k\u00f8rsel n\u00e5ede vi endelig frem til S\u00f8nderborg Baneg\u00e5rd. Der var ikke mange mennesker p\u00e5 stationen denne morgen. Ud over nogle f\u00e5 rejsende var der mest studerende fra universitetet overfor baneg\u00e5rden, som var p\u00e5 vej til dagens undervisning.<\/p>\n\n\n\n
Vi parkerede bilen og tog vores bagage med os. Med tasker over skulderen satte vi kursen mod perronen. Der gik ikke lang tid, f\u00f8r vi fandt en ledig b\u00e6nk, hvor vi kunne sl\u00e5 os ned og vente p\u00e5 toget.<\/p>\n\n\n\n
Der var stadig lidt tid, f\u00f8r toget skulle ankomme, s\u00e5 vi sad og n\u00f8d den gode stemning. Sp\u00e6ndingen steg stille og roligt \u2013 nu var det ikke l\u00e6ngere bare en plan, men starten p\u00e5 \u00e5rets Guldbajerklub-eventyr.<\/p>\n\n\n\n
Pludselig br\u00f8d Tommes stemme stilheden.<\/p>\n\n\n\n
\u201cJeg er t\u00f8rsstig!\u201d<\/p>\n\n\n\n
Med et stort grin tog han fat i sin ene kuffert og l\u00f8ftede den op p\u00e5 b\u00e6nken. Mygge kiggede nysgerrigt p\u00e5 ham.<\/p>\n\n\n\n
\u201cHvad har du egentlig pakket i den?\u201d spurgte han.<\/p>\n\n\n\n
Tomme sagde ikke noget, men lod bare smilet tale for sig selv. Mygge hjalp med at lyne kufferten op, og da den blev \u00e5bnet, dukkede der en velkendt syn op.<\/p>\n\n\n\n
En hel kasse med Guldbajer l\u00e5 gemt derinde.<\/p>\n\n\n\n
\u201cSelvf\u00f8lgelig,\u201d grinede Chili. \u201cVi skulle jo n\u00f8dig l\u00f8be t\u00f8r, inden turen overhovedet var begyndt.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Stemningen steg endnu et hak, og med en kasse Guldbajer klar til rejsen kunne vi kun gl\u00e6de os endnu mere til de n\u00e6ste mange timer.<\/p>\n\n\n\n
Efter den anden \u00f8l og lidt nydelse af solen kunne vi i det fjerne h\u00f8re lyden af toget, der n\u00e6rmede sig stationen. Vi samlede hurtigt vores ting sammen og gjorde os klar til at stige ombord.<\/p>\n\n\n\n
Da toget rullede ind p\u00e5 perronen, fandt vi hurtigt vores pladser. Vi var kun tre personer, og ved bordet var der normalt plads til fire, s\u00e5 der stod \u00e9n tom s\u00e6de tilbage ved siden af os.<\/p>\n\n\n\n
Vi kiggede alle p\u00e5 den tomme plads.<\/p>\n\n\n\n
Mygge smilede og sagde:<\/p>\n\n\n\n
\u201cHvem f\u00e5r vi som medpassager?\u201d<\/p>\n\n\n\n
Vi grinede, for p\u00e5 de tidligere ture havde det n\u00e6sten altid v\u00e6ret s\u00e5dan, at den tomme plads p\u00e5 et tidspunkt blev besat af en fremmed. Det var efterh\u00e5nden sp\u00e6ndende at se, hvem der mon ville ende med at sidde ved vores bord denne gang.<\/p>\n\n\n\n
\u201cMon vi f\u00e5r en stille og rolig type?\u201d spurgte Chili med et grin.<\/p>\n\n\n\n
Vi l\u00e6nede os tilbage, mens toget satte i bev\u00e6gelse. Landskabet begyndte langsomt at glide forbi vinduet, og med en kasse Guldbajer inden for r\u00e6kkevidde og \u00c5rhus forude kunne turen n\u00e6sten ikke begynde bedre.<\/p>\n\n\n\n
Da vi n\u00e6rmede os Tinglev Station, syntes Tomme, at det var tid til at vise, hvad han havde gemt i kufferten. Han l\u00f8ftede kassen med Guldbajer op p\u00e5 bordet, og da den ramte bordpladen, l\u00f8d der et ordentligt sm\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
De n\u00e6rmeste passagerer vendte sig straks om og kiggede forbl\u00f8ffet hen mod os. Det var tydeligt, at de lige skulle finde ud af, hvad der foregik ved vores bord.<\/p>\n\n\n\n
Som p\u00e5 refleks rakte vi alle tre ud efter en \u00f8l fra kassen. Der var ingen grund til at spilde tiden \u2013 turen var jo allerede begyndt.<\/p>\n\n\n\n
Da vi endelig kom til Tinglev, skete det pr\u00e6cis, som vi havde forudset. En ny passager steg p\u00e5 toget og bev\u00e6gede sig ned gennem vognen. Han stoppede op ved vores bord og kiggede p\u00e5 s\u00e6denummeret over pladsen.<\/p>\n\n\n\n
Det var en j\u00e6vnaldrende mand, som tydeligvis havde fundet den rigtige plads. Han kiggede dog en ekstra gang p\u00e5 os, vores \u00f8l og den \u00e5bne kasse p\u00e5 bordet. Et \u00f8jeblik s\u00e5 det ud, som om han overvejede at finde en anden plads.<\/p>\n\n\n\n
Men efter et kort \u00f8jeblik satte han sig forsigtigt ned ved siden af Mygge.<\/p>\n\n\n\n
Vi smilede til ham, og det virkede til at f\u00e5 ham til at slappe lidt mere af. Toget satte langsomt i gang igen, og rejsen mod \u00c5rhus fortsatte.<\/p>\n\n\n\n
Som timerne gik, blev der drukket godt fra kassen, og samtalen blev mere og mere livlig. Til sidst sad vores nye medpassager ogs\u00e5 med en Guldbajer i h\u00e5nden \u2013 selvom han med et grin indr\u00f8mmede, at det nok var lidt tidligere p\u00e5 dagen, end han normalt ville begynde.<\/p>\n\n\n\n
\u201cDet er m\u00e5ske lige tidligt nok,\u201d sagde han, mens han kiggede p\u00e5 \u00f8llen.<\/p>\n\n\n\n
Men stemningen havde allerede \u00e6ndret sig. Han var blevet mere afslappet og begyndte snart selv at blande sig i samtalen. Han lyttede til vores historier, stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l og grinede med, som om han havde siddet ved bordet hele tiden.<\/p>\n\n\n\n
Endnu en gang havde den tomme plads ved bordet f\u00e5et sin egen historie.<\/p>\n\n\n\n
Da vi n\u00e6rmede os Fredericia, \u00e6ndrede stemningen sig pludselig en smule. Tomme, som ellers havde v\u00e6ret i godt hum\u00f8r hele turen, begyndte at se lidt bekymret ud. Det lagde hurtigt en d\u00e6mper p\u00e5 den hyggelige samtale ved bordet.<\/p>\n\n\n\n
Vi kiggede p\u00e5 ham.<\/p>\n\n\n\n
\u201cEr der noget galt?\u201d spurgte Chili.<\/p>\n\n\n\n
Tomme t\u00f8vede et \u00f8jeblik, inden han trak vejret dybt.<\/p>\n\n\n\n
\u201cJeg har en d\u00e5rlig nyhed, som jeg gerne vil dele med jer,\u201d sagde han.<\/p>\n\n\n\n
Vi blev straks lidt mere opm\u00e6rksomme.<\/p>\n\n\n\n
\u201cN\u00e5r vi skifter tog i Fredericia\u2026\u201d begyndte han.<\/p>\n\n\n\n
Han holdt en lille pause, som om han selv grublede over, hvordan han skulle sige det.<\/p>\n\n\n\n
\u201c\u2026s\u00e5 har jeg bestilt billetter uden pladsreservation.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Der blev stille ved bordet.<\/p>\n\n\n\n
\u201cS\u00e5 vi skal st\u00e5 op resten af turen,\u201d fortsatte han.<\/p>\n\n\n\n
Et \u00f8jeblik sad vi alle og t\u00e6nkte over det. Efter flere timer i toget med \u00f8l, gode historier og behagelige s\u00e6der var tanken om at skulle st\u00e5 resten af vejen ikke ligefrem den bedste nyhed.<\/p>\n\n\n\n
Men stilheden varede ikke l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n
Mygge l\u00e6nede sig tilbage og grinede.<\/p>\n\n\n\n
\u201cDet er sgu ingen problem!\u201d<\/p>\n\n\n\n
Han kiggede rundt p\u00e5 os andre.<\/p>\n\n\n\n
\u201cDet er jo kun en times tid, vi skal st\u00e5 op.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Med de ord var bekymringen hurtigt v\u00e6k igen. Vi grinede lidt af det og fortsatte samtalen, som om intet var h\u00e6ndt.<\/p>\n\n\n\n
Vores medpassager skulle desv\u00e6rre af toget inden Fredericia, s\u00e5 han n\u00e5ede ikke at opleve n\u00e6ste del af Guldbajerklubbens togrejse. Vi sagde p\u00e6nt farvel til ham, og han \u00f8nskede os en god tur videre mod \u00c5rhus.<\/p>\n\n\n\n
Kort efter kunne vi se Fredericia n\u00e6rme sig. Togskiftet ventede, og det samme gjorde den sidste del af rejsen.<\/p>\n\n\n\n
Da vi ankom til Fredericia, var der kun f\u00e5 Guldbajere tilbage i kassen. Dem tog vi med i h\u00e5nden, da der alligevel ikke var nogen grund til at lade dem st\u00e5 tilbage.<\/p>\n\n\n\n
Vi steg af toget og skyndte os hen mod perronen, hvor toget til \u00c5rhus snart ville ankomme. Der var travlt p\u00e5 stationen. Rejsende gik i alle retninger med tasker og kufferter, alle p\u00e5 vej mod deres n\u00e6ste tog. Midt i mylderet fandt vi den rigtige perron og ventede sp\u00e6ndt.<\/p>\n\n\n\n
Der gik ikke l\u00e6nge, f\u00f8r toget rullede ind p\u00e5 stationen. Vi steg hurtigt ombord, men som Tomme havde fortalt tidligere, var der ingen pladsreservation. Alle siddepladser var optaget, s\u00e5 vi fandt en plads i midten af vognen, hvor vi kunne st\u00e5 sammen.<\/p>\n\n\n\n
Det varede ikke l\u00e6nge, f\u00f8r vi faldt i snak med en gruppe gr\u00f8nl\u00e6ndere, som stod i n\u00e6rheden. De var i h\u00f8jt hum\u00f8r og havde ligesom os et par \u00f8l med p\u00e5 turen. Grinene rungede gennem vognen, historierne blev fortalt p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs.<\/p>\n\n\n\n
Efterh\u00e5nden begyndte vi at kunne m\u00e6rke, at benene blev tr\u00e6tte. Selvom turen fra Fredericia til \u00c5rhus kun varede omkring en time, kunne det godt m\u00e6rkes at st\u00e5 op hele vejen. Heldigvis var hum\u00f8ret stadig h\u00f8jt, og de gode grin og den hyggelige stemning gjorde, at tiden gik overraskende hurtigt.<\/p>\n\n\n\n
Efter omkring en time begyndte landskabet udenfor langsomt at \u00e6ndre sig. Marker og sm\u00e5 landsbyer blev afl\u00f8st af t\u00e6ttere bebyggelse, flere veje og st\u00f8rre bygninger. Togtrafikken blev ogs\u00e5 mere livlig, og der kom flere spor ved siden af hinanden.<\/p>\n\n\n\n
\u201cDrenge,\u201d sagde Mygge og kiggede ud ad vinduet, \u201cnu er vi vist ikke langt fra \u00c5rhus.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Vi fulgte alle hans blik. Det var tydeligt, at vi n\u00e6rmede os Danmarks n\u00e6stst\u00f8rste by. Om f\u00e5 minutter ville toget rulle ind p\u00e5 \u00c5rhus Hovedbaneg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n
Da vi endelig rullede ind p\u00e5 \u00c5rhus Baneg\u00e5rd, kunne vi straks se, at vi ikke var de eneste, der var kommet til byen denne fredag. Perronerne var fyldt med rejsende, og der var mennesker overalt.<\/p>\n\n\n\n
“Mon der overhovedet er plads til, at vi kan komme ud af toget?” grinede Mygge.<\/p>\n\n\n\n
D\u00f8rene gik op, og sammen med de mange andre passagerer maste vi os ud af toget. Det gik langsomt, men til sidst stod vi alle tre p\u00e5 perronen. Et \u00f8jeblik blev vi st\u00e5ende t\u00e6t ved sporet, mens menneskem\u00e6ngden fordelte sig ud gennem baneg\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n
Vi tog taskerne p\u00e5 skuldrene og satte kursen gennem baneg\u00e5rden. M\u00e5let var klart \u2013 vi skulle finde vores hotel, Cabinn, og have bagagen sat af, inden Tour Bodega for alvor kunne begynde.<\/p>\n\n\n\n
Pludselig stoppede Chili op.<\/p>\n\n\n\n
“Se lige der… en fotoautomat! Det er godt nok l\u00e6nge siden, jeg har set s\u00e5dan en.”<\/p>\n\n\n\n
Lige ved udgangen til Baneg\u00e5rdspladsen stod en gammeldags fotoautomat. Vi blev alle st\u00e5ende et \u00f8jeblik og betragtede den.<\/p>\n\n\n\n
“Den skal vi n\u00e6sten pr\u00f8ve, inden vi tager hjem igen,” sagde Mygge.<\/p>\n\n\n\n
Vi grinede og fortsatte ud mod Baneg\u00e5rdspladsen.<\/p>\n\n\n\n
Foran os \u00e5bnede byen sig. I det fjerne ragede Aarhus Domkirke op over hustagene.<\/p>\n\n\n\n
“Det er den vej,” sagde Tomme og pegede op ad Ryesgade.<\/p>\n\n\n\n
Vi fulgte fortovet gennem den travle g\u00e5gade. Solen stod h\u00f8jt p\u00e5 himlen, og varmen kunne m\u00e6rkes mellem bygningerne. Caf\u00e9ernes udeserveringer var fyldt med mennesker, butikkerne summede af liv, og gademusikanter satte lydspor p\u00e5 den travle eftermiddag. Folk sad med kolde drikke, shoppede eller n\u00f8d solen p\u00e5 b\u00e6nkene, mens cyklister elegant snoede sig mellem fodg\u00e6ngerne.<\/p>\n\n\n\n
Vi lagde ogs\u00e5 m\u00e6rke til, hvor mange unge mennesker der var i byen. Piger i sommerkjoler og korte nederdele, m\u00e6nd i shorts og T-shirts \u2013 alle virkede til at nyde det fantastiske for\u00e5rsvejr. Der var en afslappet stemning, som kun en varm fredag eftermiddag kan skabe.<\/p>\n\n\n\n
“Der er godt nok liv i \u00c5rhus,” bem\u00e6rkede Chili, mens han kiggede sig omkring.<\/p>\n\n\n\n
Efter et stykke tid n\u00e5ede vi frem til \u00c5rhus \u00c5. Langs \u00e5en l\u00e5 caf\u00e9erne side om side, og n\u00e6sten alle borde var optaget. Folk sad t\u00e6t, n\u00f8d frokosten, drak kolde \u00f8l og talte livligt sammen. Solens str\u00e5ler glimtede i vandet, og stemningen var pr\u00e6cis s\u00e5 hyggelig, som vi havde h\u00e5bet p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Vi krydsede \u00e5en og fortsatte ad Kannikegade. Kort efter dukkede Cabinn Hotel op foran os.<\/p>\n\n\n\n
“S\u00e5 er vi fremme,” sagde Mygge.<\/p>\n\n\n\n
Vi gik ind i receptionen, fik udleveret vores n\u00f8glekort og blev enige om at m\u00f8des i forhallen, s\u00e5 snart vi alle havde f\u00e5et checket ind og sat bagagen p\u00e5 v\u00e6relserne.<\/p>\n\n\n\n
Nu var der kun \u00e9n ting tilbage.<\/p>\n\n\n\n
Tour Bodega i \u00c5rhus kunne begynde.<\/p>\n\n\n\n
Vi m\u00f8dtes alle tre i forhallen p\u00e5 Cabinn. Taskerne var kommet p\u00e5 plads, og nu var vi klar til det, vi var kommet til \u00c5rhus for \u2013 at bes\u00f8ge byens brune v\u00e6rtshuse.<\/p>\n\n\n\n
Tomme fandt ruten frem.<\/p>\n\n\n\n
\u201cF\u00f8rste stop bliver S\u00f8ren Bruun.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Vi forlod hotellet og bev\u00e6gede os gennem byen mod M.P. Bruuns Gade. \u00c5rhus summede stadig af liv. Folk sad udenfor p\u00e5 caf\u00e9erne, cykler susede forbi, og byen havde den s\u00e6rlige blanding af studerende, lokale og turister, som g\u00f8r \u00c5rhus til noget helt s\u00e6rligt.<\/p>\n\n\n\n
Da vi n\u00e6rmede os M.P. Bruuns Gade, kunne vi begynde at se vores f\u00f8rste m\u00e5l for dagen. Midt blandt byens butikker og travle gader l\u00e5 S\u00f8ren Bruun.<\/p>\n\n\n\n
Udefra skilte v\u00e6rtshuset sig ud med sit sorte skilt over indgangen og de klassiske \u00f8lreklamer i vinduerne. Navnet “S\u00f8ren Bruun” stod tydeligt frem, og foran indgangen stod nogle f\u00e5 borde, hvor g\u00e6ster kunne sidde og f\u00f8lge med i livet p\u00e5 gaden. Det var ikke et sted, der pr\u00f8vede at gemme sig \u2013 man kunne straks se, at her var tale om et sted med historie og faste g\u00e6ster.<\/p>\n\n\n\n
Vi stoppede et \u00f8jeblik udenfor og kiggede p\u00e5 facaden.<\/p>\n\n\n\n
\u201cDet ser lovende ud,\u201d sagde Mygge.<\/p>\n\n\n\n
Vi \u00e5bnede d\u00f8ren og tr\u00e5dte indenfor.<\/p>\n\n\n\n
Inde i lokalet blev vi m\u00f8dt af en helt anden stemning end den travle gade udenfor. Der var roligt og hyggeligt. Lokalet var lyst og rummeligt med borde og stole langs v\u00e6ggene, en lang bardisk og fjernsyn h\u00e6ngende rundt omkring. P\u00e5 v\u00e6ggene hang forskellige minder fra sportens verden, blandt andet fodboldtr\u00f8jer og billeder, som gav stedet personlighed.<\/p>\n\n\n\n
Der var en blanding af g\u00e6ster. Nogle sad ved bordene og snakkede stille over en \u00f8l, mens andre stod ved baren og hyggede sig. Det virkede som et sted, hvor b\u00e5de stamg\u00e6ster og nye bes\u00f8gende kunne f\u00f8le sig velkomne.<\/p>\n\n\n\n
Vi fandt et bord, satte os ned og kiggede rundt.<\/p>\n