Odense
Dag 1.
Det er en solrig, kølig morgen den 5. maj 2023. Mobilen bipper med en besked i Guldbajerklubbens fælles tråd. Det er Tomme, der skriver: “Det er nu!!” Klokken 8:15 bliver Chili hentet af Tomme i bilen, og kører videre for at hente Mygge. Allerede i bilen er stemningen høj, og vi mærker spændingen. Vi er på vej mod Sønderborg Banegård. Vi skal på en eventyrlig weekendtur!
Klokken 9:00 skal vi med toget fra Sønderborg til Odense. Ved ankomsten til banegården åbner vi de første to øl og skåler. Vi griner og hygger os, mens vi venter på toget. Da toget sætter i gang, stiger humøret yderligere, og vi fortsætter med at skåle og drikke flere kolde øl. I toget er stemningen elektrisk. Vi skåler og griner, og vores høje humør fylder hele vognen. Nogle af de andre passagerer ser lidt forundrede ud over vores livlige opførsel, men det generer os ikke. Vi er på vej til Odense, og intet kan dæmpe vores entusiasme.
Ved ankomsten til Odense Banegård går vi direkte mod Hotel Cabinn, som ligger bekvemt tæt på banegården. Vi tjekker hurtigt ind, smider vores tasker på værelserne, og uden at spilde et minut mere, sætter vi kursen mod byen. Nu begynder den rigtige jagt på det første brune værtshus. Vi går gennem de hyggelige gader i Odense, klar til at fortsætte festlighederne. Vores eventyr er kun lige begyndt, og vi er fast besluttede på at gøre denne dag uforglemmelig. Den første brune værtshus, vi stødte på er Slotskroen. Fra det øjeblik, vi trådte ind ad den aflange entre, blev vi mødt af et syn, der straks satte os i godt humør. De hvide vægge var dækket med sjove skilte og plakater med kommende begivenheder, der fik os til at smile og føle os velkomme. Store røde søjler strakte sig op til loftet og skabte en stemningsfuld kontrast, som gav værthuset en unik charme.
Duften af røg og øl hang i luften, og en venlig krovært, der præsenterede sig, bød os hjerteligt velkommen. “Velkommen til Slotskroen! Jeg kan høre, I ikke er herfra, men jeg håber, I vil føle jer hjemme alligevel.” sagde han med et varmt smil, mens han skænkede os 3 kolde Turborg. Vi gik længere ind i værtshuset og fandt et hyggeligt hjørne tæt på danseområdet. Det var tydeligt, at dette var et sted, hvor folk kom for at hygge sig og have det sjovt. Ved siden af danseområdet var der en lille scene, som var gjort klar til aftens Live musik. Det tog ikke lang tid, før vi kom i snak med nogle af stamkunderne. De var hurtige til at tage kontakt og bød os velkommen i deres fællesskab. En ældre dame, begyndte straks at fortælle os historier om kroens historie og de mange glade stunder, hun havde haft her. “Der er ikke noget bedre sted i Odense at tilbringe en aften.” sagde hun med et smil, mens hun skålede med os. “Her møder man altid gode mennesker og får en god snak.” For os blev det en perfekt introduktion til Odenses brune værtshuse, og vi forlod stedet med en følelse af glæde og tilfredshed. Efter vores uforglemmelige oplevelse på Slotskroen, besluttede vi os for at udforske flere af Odenses brune værtshuse. Vi kunne næsten ikke vente med at opdage, hvilke andre skjulte perler byen havde at byde på. Efter flere værtshusbesøg rundt omkring i Odense var humøret i top i vores lille gruppe.
Vi havde oplevet alt fra live musik på gaderne til hyggelige samtaler med lokale stamgæster, og stemningen var præget af latter og gode minder. Som eftermiddagen skred frem, besluttede vi os for at finde endnu et sted at nyde en kold Turborg. Vi vandrede gennem byens gader og kom til Kongensgade, og der stødte vi på et værtshus. ‘Pub 47 – Bills Pub’ udstrålede en særlig charme. Dette sted havde en rustik atmosfære, der straks fangede vores opmærksomhed. Træpanelerne på væggene og de gamle grøne lamper, sammen med de små kvadratiske vinduer, kastede et varmt dæmpet skær over rummet, hvilket skabte en indbydende og hyggelig stemning.
Da vi trådte ind, blev vi mødt af duften af friskbrygget øl og den velkendte aroma af tobaksrøg. Det var som at træde tilbage i tiden til en ægte gammeldags kro. Det er sent eftermiddag, og solen stod stadig højt på himlen. Promillen var ved at være høj. Vi havde tilbragt de sidste par timer på Pub 47 – Bills Pub, hvor latteren rungede højt og samtalerne blev mere og mere animerede. Efter at have tømt den sidste øl, besluttede vi os for at forlade kroen og fortsætte vores eventyr ned ad Kongensgade. Gaden var travl og fyldt med liv, men noget fangede hurtigt vores opmærksomhed. En skæv, lille tema butik ved navn Billig-Billy. Skiltet hang lidt skævt, og vinduet var fyldt med alt fra fjollede hatte til farverige kostumer. Vi udvekslede et blik og besluttede os for at kigge indenfor. Butikken var et sandt kaos af varer. Hylderne var proppede, og gulvet var dækket af sjove rekvisitter. Mens vi grinede af de underlige ting, vi fandt, bemærkede Chili pludselig, at Mygge og Tomme var væk. “Hvor pokker er de blevet af?” udbrød Chili og begyndte at kigge rundt i butikken. Chili kaldte på Mygge og Tomme, men der kom intet svar. Bekymringen steg, og Chili skyndte sig mellem hylderne, kiggede bag kostumer og rekvisitter. Pludselig hørte Chili et vrinske fra hjørnet af butikken. Før han kunne reagere, kom en person løbende direkte mod ham, iført et hestehoved! Chili sprang tilbage af forskrækkelse, men da personen kom tættere på, kunne han se, at det var Mygge, som fnisede under hestehovedet. Men før Chili nåede at komme sig over chokket, kom endnu en person løbende mod ham, denne gang klædt ud som en zombie med øjne, der hang ud af Hovedet! synet var så komisk at vi alle skreg af grin!
De rev deres masker af, mens de selv var ved at falde om af grin. Chili, der stadig havde hjertet oppe i halsen, begyndte også at le. “I gav mig et chok” sagde han og rystede på hovedet. Folk i butikken kiggede underligt på os, nogle rystede på hovedet, mens andre ikke kunne lade være med at smile. Efter at have sundet os lidt, lagde vi kostumerne tilbage og forlod butikken, stadig grinede over Mygge og Tommes skøre påfund. Efter at have besøgt flere af de brune værtshuse, besluttede vi os for at afslutte vores aften på Slotskroen. Slotskroen kender vi for sin livlige atmosfære, og i aften var ingen undtagelse. Live musikken pumpede gennem lokalet, og dansegulvet var fyldt med glade mennesker. Vi fandt hurtigt et bord og blev straks en del af den festlige stemning.
Stamgæsterne tog godt imod os, og snart var vi dybt engagerede i samtaler. Promillen steg støt og ved midnatstid var Tomme nu henslængt på en stol, med et saligt smil.
Efterhånden som klokken nærmede sig to om natten, begyndte vi at mærke trætheden melde sig. Vi besluttede os for, at det var tid til at sige farvel til Slotskroen og finde vej tilbage til hotellet Cabinn. På vej tilbage til hotellet vekslede vi nogle få ord, grinede af aftenens hændelser og nød den rolige atmosfære. Da vi nåede Cabinn, sagde vi godnat til hinanden og fandt hurtigt vores egne senge, klar til at lade søvnen tage over. Det havde været en uforglemmelig aften fyldt med glæde, fællesskab og fantastiske historier. Odenses brune værtshuse, med Slotskroen som den perfekte finale, havde givet os oplevelser, vi ville huske længe.
Dag 2.
Det er tidlig lørdag morgen i Odense, og vækkeuret på mobilen bippede præcist klokken 8. Vi havde en spændende dag foran os, nye oplevelser på de brune værtshuse i byen og en sejlende ølsmagning med Odense Aafart. Men vi kunne også mærke, at det var dagen derpå efter en sen aften med lidt for mange øl. Vi havde dog været forudseende nok til at bestille morgenmad på hotellet Cabinn, så vi kunne starte dagen med et godt måltid. Efter at vi hver især havde gjort os klar til morgenmad, bippede mobilen igen. Det var Tomme, som allerede var på vej op til toppen af bygningen for at få sin morgenmad. Han var altid den første til at komme i gang med dagen. Chili trådte ud af hotelværelset og mødte Mygge på gangen. Sammen tog de elevatoren op til øverste sal for at få morgenmad. De var alene i elevatoren, og stemningen var let og munter. Men pludselig, midt i deres samtale, kunne Mygge ikke holde sig længere og slog en kæmpe prut. Lyden gav genlyd i elevatorens metalvægge, og en kraftig lugt fyldte hurtigt den lille kabine. Chili, som også var med i elevatoren, kunne næsten ikke trække vejret. Det var en rigtig “ølprut“, og han holdt hånden for næsen i et forsøg på at få vejret. Da vi nåede øverste etage, og dørene åbnede, stod en velklædt forretningsmand og ventede på elevatoren. Vi hoppede hurtigt ud, mens manden kiggede forundret på os. Han trådte ind i elevatoren, men det tog ikke mange sekunder, før han begyndte at hoste og gispe efter frisk luft. Vi skyndte os hurtigt væk fra elevatoren og fandt morgenbordet hvor Tomme sad. Mens vi satte os ned og begyndte at spise, kunne vi ikke lade være med at grine af hændelsen. Det var en uventet start på dagen, men en som vi aldrig ville glemme. Med fulde maver og en god portion latter, var vi klar til dagens eventyr i Odense. Kroerne og ølsmagningen ventede, og vi vidste, at det ville blive en dag fyldt med sjove oplevelser. Efter morgenmaden besluttede vi os for at tage afsted igen op af byen. Vores første destination var Slotskroen, som vi kender. Slotskroen lå ikke langt væk fra hotellet, og vi vidste, at vi ville blive mødt med den samme varme atmosfære og venlige ansigter som sidst. Da vi trådte ind, genkendte vi straks nogle af stamgæsterne fra i går. Snakken flød let, og vi delte grin og livshistorier over en kold øl. Det var tydeligt, at dette sted var mere end bare en værtshus.
Næste stop var Lørups Vinstue, en legendarisk værtshus, der var berygtet for at være Kim Larsens stamværthus. Væggene var prydet med billeder og minder fra hans tid, og der var en særlig magi i luften. Vi satte os ved et bord dækket med ternet rød dug og nød en kold øl og lyttede til musikken.
Vi bevægede os videre og fandt en lille, hyggelig kælder værtshus Tingstedet, som var gemt væk fra byens travlhed. Dette sted havde en helt særlig charme. Det var Mørke træborde, dæmpet belysning og en atmosfære, der fik os til at føle os hjemme med det samme. Vi satte os ned, og tiden fløj afsted, mens vi nød hinandens selskab og den intime stemning.
Her, i denne ‘kælderpub’, vidste vi, at vi havde fundet et sted, vi virkelig kunne lide. Det var som om, vi var trådt ind i en anden verden, hvor tiden stod stille, og hvor vi kunne slappe af og være os selv. Vi besluttede os for, at dette ville blive vores nye stamsted, et sted vi ville vende tilbage til igen.
Tiden nærmede sig for vores længe ventede ølsmagningstur på Odense Å. Stemningen var høj, og promillen lige så, da vi forlod værthuset Tingstedet, hvor vi havde varmet godt op. Vi gik sammen med forventningsfulde skridt mod åen, hvor en gruppe allerede ventede på båden. En venlig guide bød os velkommen om bord. Han fortalte, at han havde en række gode øl, vi skulle smage, og at skipperen på båden havde mange års erfaring på søen. Det lød lovende. Vi fandt os til rette i enden af båden, og kort tid efter satte båden i gang, og den første øl blev sendt rundt.
Den første øl, en lys og frisk variant, var udmærket. Vi var i godt humør, og de tidligere indtagne øl kunne tydeligt mærkes. Men som turen skred frem, blev øllene dårligere og dårligere. Jo mørkere øllene blev, jo mere afskyelige var de i smagen. Tomme begyndte at lave grimasser og hældte demonstrativt øllene ud over siden af båden, mens Chili og Mygge ikke kunne holde sig for grin.
Længere nede ad åen satte båden sig pludselig fast. Faktisk skete det flere gange. Guiden bad os gå ned i den anden ende af båden for at få den fri, men vi sad så godt, og stemningen blev mere og mere opgivende. “Sagde guiden ikke, at skipperen havde en del erfaring?” udbrød Mygge.
Da vi nåede vendepunktet, hvor der var pause, stormede alle om bord op ad båden. Trangen til at tisse havde overmandet både kvinder og mænd. Kvinderne satte sig diskret forskellige steder, mens mændene fandt nærmeste træer. Vi kunne se, at det hele løb ned til åen. “Hmm… spændende tur.” kommenterede Chili tørt. På vej tilbage satte båden sig fast flere gange, og øllene blev ikke bedre. Vi blev hurtigt enige om, at dette var sidste gang, vi prøvede sådan en tur. Vi kunne på ingen måde anbefale det til nogen. Da vi endelig nåede tilbage til udgangspunktet, var vi trætte, lettere irriterede og helt enige om, at fremtidige ølsmagninger skulle finde sted på mere stabile steder. Det var ved at være sent på eftermiddagen. Vi begyndte at mærke sulten og vi trængte til noget solidt mad. Vi besluttede at prøve Klosterkroen, et hyggeligt sted vi havde hørt meget godt om.
Da vi trådte ind på Klosterkroen, blev vi mødt af en dejlig duft af mad. Klosterkroen var fyldt med mange gæster, og stemningen var varm og indbydende. Vi fandt hurtigt et bord og satte os til rette. Kort efter kom en venlig kvindelig tjener hen med menukort til os alle tre.
Det første, vi bestilte, var tre store fadbamser for at slukke tørsten efter de dårlige øl fra sejlturen. Da vi kiggede på menuen, blev vi hurtigt enige om at prøve husets berømte bøfsandwich med sovs. Det så spændende ud på menukortet, og vi kunne næsten ikke vente med at smage den. Mens vi sad og ventede på maden, hyggede vi os med vores øl og snakkede om dagens oplevelser. Stemningen i kroen var afslappet og behagelig, og vi følte os godt tilpas.
Efter noget tid kom tjeneren endelig med vores bøfsandwich. De var enorme, lækre og dækket med et tykt lag brun sovs, som duftede himmelsk. Vi kunne næsten ikke vente med at tage den første bid. Da vi satte tænderne i de saftige bøffer og det bløde brød, indhyllet i sovs, blev vi ikke skuffede. Det var en smagsoplevelse uden lige.
Mens vi nød vores måltid, begyndte Tomme at chatte med den søde tjener. De snakkede om den dejlige tykke sovs, og hun fortalte, at hun nogle gange smagte lidt af sovsen inde bagved i køkkenet. Da hun vendte sig om for at gå, sagde hun med et smil: “Ja, sovsen er jo ikke helt sund og kan sætte sig på sidebenene.” Uden nogen speciel udtryksform, skød Tomme en bemærkning af: “Ja, det kan man godt se!” Pludselig blev der stille. Mygge og Chili kiggede på hinanden med store øjne. Den kvindelige tjener stoppede helt op uden at vende sig om mod Tomme. Et øjeblik troede vi, at hun ville vende sig om og give Tomme en lussing. Spændingen steg, mens hun stod stille i nogle sekunder. Så begyndte hun heldigvis at gå igen uden at sige noget.
Da hun var gået, kunne vi ikke holde os for grin. Vi brød ud i latter og prøvede at holde det dæmpet, men det var umuligt. Tomme rystede på hovedet og sagde: “Jeg tror, jeg må lære at tænke, før jeg taler.” Stemningen lettede, og vi fortsatte med at nyde vores bøfsandwich. Den var virkelig god. Da Chili næsten var færdig med sin bøfsandwich, kunne han mærke en uro i maven og havde en fornemmelse af, at noget skulle ud. Han kiggede pludselig forskrækket på Tomme og Mygge og sagde: “Jeg tror, jeg skal på toilet!” Chili kunne mærke, at det var nu. Han fór op fra stolen og kiggede febrilsk rundt. Mygge sagde: “Jeg så et skilt, der peger ned i kælderen ved indgangen.” Chili skyndte sig afsted og fandt trappen ned til kælderen. Langt om længe fandt han toilettet. Da Chili satte sig på kummen, var der tryk på, og det gav et brag. Kloakrørene blev vist udvidet, og hængslerne var ved at ryge af toiletdøren. Da Chili langt om længe blev færdig, stod der en ældre kvinde ved håndvasken. Hun kiggede forskrækket på ham og spurgte: “Er du okay?” Chili skyndte sig ud af toilettet og indså med det samme, at han var gået forkert. Det var et dametoilet! Tilbage ved bordet kunne vi ikke lade være med at grine af hændelsen. Chili var blevet træt og hang lidt efter sejlturen og dagen fra i går. Vi kunne alle mærke trætheden snige sig ind efter de mange oplevelser og indtryk. Vi blev enige om at tage tilbage til hotellet for at tage en pause og samle kræfter til aftenens eventyr. Efter en halv times hvile følte vi os alle friske igen, klar til at tage afsted og opleve flere af byens brune værtshuse. Vi startede vores aften ved at gå tilbage til Lørups Vinstue. Værtshuset var lige så charmerende og hyggeligt, som vi huskede det. Vi fandt et bord og nød en kold øl, mens vi snakkede om, hvad vores næste destination skulle være. Efter lidt diskussion blev vi enige om at besøge et lille værtshus ved navn Skandsen, som lå på Nyborgvej. Det var ikke centralt i byen, men vi havde læst gode ting om stedet og var spænd på at opleve det. Før vi begav os ud på rejsen til Skandsen, besluttede vi os for at tage et smut forbi et andet værtshus, City Club. Dette sted havde ry for at være et godt sted at spille pool, billiard eller dart, og vi kunne alle bruge lidt sjov og konkurrence. Da vi ankom til City Club, blev vi straks tiltrukket af de mange spillemuligheder. Vi fandt et ledigt dartskive og bestilte nogle øl. Chili virkede mere frisk. Vi spillede og grinede. Atmosfæren var afslappet og fyldt med liv, og vi nød virkelig vores tid der.
Efter flere intense dartspil på City Club, besluttede vi os for at tage turen til Skandsen. Vores destination var et stykke vej væk, da vi bevægede os ud mod Nyborgvej besluttede vi at tage et pitstop ved et indkøbscenter for at købe nogle øl. Endelig, efter en længere gåtur, ankom vi til Skandsen. Det viste sig at være et lille, diskret værtshus, og da vi trådte ind ad døren, fik vi straks blikke fra stamgæsterne. Atmosfæren var rolig, og vi satte os for at nyde en øl. Men stedet viste sig ikke at være så spændende, og de gentagne blikke fra de lokale gjorde, at vi følte os lidt ude af vores element. Efter en kort drøftelse besluttede vi os for at tage tilbage til centrum og besøge Tingstedet igen. Vi havde haft en god oplevelse der tidligere på dagen, og vi håbede på mere af den samme hyggelige stemning. Med mørket begyndende at falde på, begav vi os ud på en længere gåtur tilbage mod byen. Da vi endelig nåede Tingstedet, kunne vi høre liv og glade dage fra kældepubben. Vi fandt det samme bord som tidligere og satte os ned. Det varede ikke længe, før vi kom i snak med nogle unge mennesker, der også nød aftenen der. Stemningen var fantastisk, og vi havde det sjovt. Nogle af de unge troede, at vores ven Chili var Chili Klaus, hvilket vi morede os meget over. De fandt vores dialekt interessant og spurgte nysgerrigt ind til forskellen på sønderjysk og fynsk. Samtalerne flød let, og vi nød det gode selskab. Som natten skred frem, besluttede vi os for, at Tingstedet skulle være vores sidste stop for aftenen. Da klokken nærmede sig sengetid, begav vi os tilbage til vores hotel. Det havde været en uforglemmelig dag fyldt med oplevelser og nye bekendtskaber.
Dag 3.
Vi stod op tidligt næste morgen, stadig lidt groggy fra nattens eventyr. Hotellets morgenmadsbuffet ventede, og vi nød den sidste bid mad, før vi skulle afsted. Efter at have nydt en god kop kaffe og en solid morgenmad, var vi klar til at checke ud. Taskerne blev pakket, og vi begav os mod receptionen. Med check-ud bag os gik vi mod togstationen for at tage toget hjem til Sønderborg. De sidste to dage havde været fyldt med oplevelser, og selvom vi var en smule trætte, var humøret stadig højt. Vi snakkede om alle de sjove ting, vi havde oplevet i Odense, og de mennesker vi havde mødt. Toget rullede af sted, og vi satte os til rette i sæderne. Landskabet fløj forbi vinduerne, og vi delte grin og minder fra vores tur. Selvom trætheden begyndte at sætte ind, kunne vi ikke lade være med at smile ved tanken om alle de gode stunder. Fra dartspil til hyggelige værtshusbesøg og nye bekendtskaber – det havde virkelig været en uforglemmelig oplevelse. Som toget nærmede sig Sønderborg, blev vi enige om, at Odense var et sted, vi helt sikkert ville besøge igen. Der var noget særligt ved byen, noget der trak i os og fik os til at føle os hjemme. Vi glædede os allerede til næste tur. En oplevelsesrig tur var slut, men minderne ville vi bære med os længe. Da toget stoppede i Sønderborg, var vi klar til at tage hjem, fyldt med nye historier at fortælle og en følelse af at have fået endnu et kapitel i vores rejsebog.
Del vores Tour Bodega